Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Korrespondensprincippet. 91 Dette er dog saare langt fra at være Tilfældet. Tvertimod har den kastet nyt Lys over en Vrimmel af forskelligartede fysiske Forhold, saaledes at de fremtræder i en Sammenhæng, man tidligere slet ikke liavde kunnet faa Øje paa, og at dette Lys ikke er en skuffende Lygte- mand, fremgaar deraf, at Teorien, som den efterhaanden er udviklet af Bohr selv og talrige andre Forskere, har muliggjort det at forud- sige og gøre Rede for en Mængde Fænomener med overordentlig stor Nøjagtighed og i fuldstændig Overensstemmelse med, hvad Iagtta- gelserne lærer. De faste Holdepunkter herved er dels de stationære Tilstande, hvor den sædvanlige Mekanik kan anvendes (omend med visse Begræns- ninger), dels „Kvantereglen“ for Overgange mellem dem. Men for at komme ud over de første Begyndelser har man i mange Henseender maattet famle sig frem i Mørke, ledet dels af lagttagelsesresultater, dels af forskellige ofte ret vilkaarlige Antagelser. For Bohr selv har den vigtigste Ledestjerne været det saakaldte Korrespondensprincip, som er et Udtryk for den tidligere omtalte Tilknytning til den klassiske Elektrodynamik. Det er vanskeligt at forklare, hvori det bestaar, fordi det ikke lader sig udtrykke i nøj- agtige kvantitative Love, og det er af samme Grund vanskeligt at an- vende; men i Bohrs Hænder har det været overordentlig frugtbart paa de forskelligste Omraader, medens andre mere bestemte og let- tere haandterlige Lederegler vel har givet store Resultater paa en- kelte Omraader, men vist deres Begrænsning ved at svigte paa andre. Vi kan her kun antyde, hvad det drejer sig om. Som nævnt (S. 86) fandt man ved den Grænse (tilstrækkelig lave Svingningstal), hvor Bohrs Teori og den klassiske Elektrodynamik i det ydre smeltede sammen, at en Række Svingningstalvi, v2,v3 for monokromatisk Straaling, udsendte af forskellige Atomer ved Enkelt- spring, Dobbeltspring o. s. v. af Elektronen, var lig Svingningstallene 0,20,30..., der efter Elektrodynamikkens Love for hvert af disse Atomer var indeholdt som henholdsvis Grundtone og første, anden .... Overtone i Elektronens Omløb. Naar man fjerner sig fra Græn- sen, bliver de to Sæt Svingningstal ikke mere lige store, men saa længe man endnu er nogenlunde nær ved Grænsen, vil man dog af det foregaaende let forstaa, hvad der menes med, at f. Eks. Straalingen med 3-Springs Svingningstallet Y3 korresponderer med den anden Overtone 3w ien vis Elektrons Omløb. Denne Korrespondens er det, Bohr forfølger tilbage til de Omraader, hvor der er stor Forskel paa to paa hinanden følgende stationære Baner, og det ved Overgang mellem disse frembragte Svingningstal ogsaa er meget forskelligt fra Omløbstallene i de to Baner eller deres Overtoner. For at forstaa, hvorledes denne tilsyneladende saa ubestemte „Kor- respondens“ lader sig bruge til at drage vigtige Slutninger, vil vi gøre