Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

92 Bohrs Teori for Brintspektret. et Tankeeksperiment. Lad os antage, at den mekaniske Teori for Elektronomløbet hos Brintatomet havde givet det Resultat, at Elek- tronernes Baner altid maatte være Cirkler. Efter Elektrodynamik- kens Love vilde Elektronbevægelsen da aldrig give nogen Overtone, og efter Korrespondensprincippet kunde der da ikke blandt de fra Brint udsendte Svingninger optræde saadanne, som korresponderede med Overtoner, d. v. s. der vilde slet ikke forekomme Dobbeltspring, Tredobbeltspring o. s.v., men kun Overgange mellem paa hinanden følgende stationære Baner. Spektralundersøgelser viser imidlertid, at der ligesaa vel kan forekomme flerdobbelte Spring som Enkelt- spring, og dette kan da anses som Bevis for, at Banerne i Brintatomet i Almindelighed ikke er Cirkler. — Lad os dernæst antage, at man i Stedet var kommet til det Resultat, at Elektronernes Baner altid var Ellipser af en vis ganske bestemt „Aflanghed“ eller „Ekscentricitet“, der svarede til visse bestemte Styrkeforhold mellem Overtoner og Grundtone, f. Eks at første Overtones Intensitet altid var Halvdelen, andens altid Trediedelen o. s.v. af Grundtonen, saa skulde den vir- kelig udsendte Straaling efter Korrespondensprincippet være saa- ledes, at Intensiteterne af de til Dobbelt- og Tredobbeltspring sva- rende Spektrallinier vilde være henholdsvis 4 og + af deres, som svarede til Enkeltspring. Dette er saaledes at forstaa, at blandt en stor Mængde Atomer med Elektronen i en vis stationær Tilstand, vilde Forholdet mellem Antallene af dem, der gjorde Enkeltspring, Dobbeltspring og Tredobbeltspring gennemsnitlig være henholdsvis som 1 til 4 til 4, hvorved der da ved et tilstrækkeligt stort Antal Ato- mer vilde fremkomme den nævnte Intensitetsfordeling i Spektret; (smign. S. 86). Gennem de opstillede Tankeeksperimenter kan man faa et Begreb om, at Korrespondensprincippet i visse Tilfælde kan fortælle noget, baade om hvilke Spektrallinier man slet ikke kan vente, skønt de vilde dannes ved en vis Overgang, og om Intensitetsfordelingen af dem, der virkelig optræder. Men de valgte Tankeeksperimenter har forøvrigt ikke meget at gøre med de virkelige Forhold, og der kan tilmed indvendes meget imod den grove Maade, hvorpaa de er be- handlede. Korrespondensprincippet har sit særlige Virkefelt overfor mere indviklede Elektronbevægelser end dem, der forekommer i det uforstyrrede Brintatom — Bevægelser, der ikke som den simple El- lipsebevægelse repræsenterer en Række harmoniske Svingninger (w, 2w,3w....), men kan betragtes som sammensatte af Svingninger, hvis Svingningstal har andre Forhold. Korrespondensprincippet har i saadanne Tilfælde givet Anledning til vigtige Opdagelser og Forud- sigelser, der stemmede fuldstændig med Iagttagelserne. Vi har dvælet saa længe ved det vanskelig forstaaelige Korrespon- densprincip, fordi det er en af Bohrs „Kongstanker“. Den liar be-