Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
Bohrs Teori for Brintspektret.
et Tankeeksperiment. Lad os antage, at den mekaniske Teori for
Elektronomløbet hos Brintatomet havde givet det Resultat, at Elek-
tronernes Baner altid maatte være Cirkler. Efter Elektrodynamik-
kens Love vilde Elektronbevægelsen da aldrig give nogen Overtone,
og efter Korrespondensprincippet kunde der da ikke blandt de fra
Brint udsendte Svingninger optræde saadanne, som korresponderede
med Overtoner, d. v. s. der vilde slet ikke forekomme Dobbeltspring,
Tredobbeltspring o. s.v., men kun Overgange mellem paa hinanden
følgende stationære Baner. Spektralundersøgelser viser imidlertid,
at der ligesaa vel kan forekomme flerdobbelte Spring som Enkelt-
spring, og dette kan da anses som Bevis for, at Banerne i Brintatomet i
Almindelighed ikke er Cirkler. — Lad os dernæst antage, at man i
Stedet var kommet til det Resultat, at Elektronernes Baner altid var
Ellipser af en vis ganske bestemt „Aflanghed“ eller „Ekscentricitet“,
der svarede til visse bestemte Styrkeforhold mellem Overtoner og
Grundtone, f. Eks at første Overtones Intensitet altid var Halvdelen,
andens altid Trediedelen o. s.v. af Grundtonen, saa skulde den vir-
kelig udsendte Straaling efter Korrespondensprincippet være saa-
ledes, at Intensiteterne af de til Dobbelt- og Tredobbeltspring sva-
rende Spektrallinier vilde være henholdsvis 4 og + af deres, som
svarede til Enkeltspring. Dette er saaledes at forstaa, at blandt en
stor Mængde Atomer med Elektronen i en vis stationær Tilstand,
vilde Forholdet mellem Antallene af dem, der gjorde Enkeltspring,
Dobbeltspring og Tredobbeltspring gennemsnitlig være henholdsvis
som 1 til 4 til 4, hvorved der da ved et tilstrækkeligt stort Antal Ato-
mer vilde fremkomme den nævnte Intensitetsfordeling i Spektret;
(smign. S. 86).
Gennem de opstillede Tankeeksperimenter kan man faa et Begreb
om, at Korrespondensprincippet i visse Tilfælde kan fortælle noget,
baade om hvilke Spektrallinier man slet ikke kan vente, skønt de
vilde dannes ved en vis Overgang, og om Intensitetsfordelingen af
dem, der virkelig optræder. Men de valgte Tankeeksperimenter har
forøvrigt ikke meget at gøre med de virkelige Forhold, og der kan
tilmed indvendes meget imod den grove Maade, hvorpaa de er be-
handlede. Korrespondensprincippet har sit særlige Virkefelt overfor
mere indviklede Elektronbevægelser end dem, der forekommer i det
uforstyrrede Brintatom — Bevægelser, der ikke som den simple El-
lipsebevægelse repræsenterer en Række harmoniske Svingninger (w,
2w,3w....), men kan betragtes som sammensatte af Svingninger,
hvis Svingningstal har andre Forhold. Korrespondensprincippet har
i saadanne Tilfælde givet Anledning til vigtige Opdagelser og Forud-
sigelser, der stemmede fuldstændig med Iagttagelserne.
Vi har dvælet saa længe ved det vanskelig forstaaelige Korrespon-
densprincip, fordi det er en af Bohrs „Kongstanker“. Den liar be-