Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
Bohrs Teori for Brinlspektret.
Denne Formel falder aabenbart sammen med den foregaaende, naar
N er lig 2. Nu ved vi jo, at Helium har Atomnummeret og følgelig
Kerneladningen 2 (S. 64); et normall, neutralt Heliumatom har gan-
ske vist ogsaa 2 Elektroner og er derfor meget forskelligt fra et Brint-
atom;’ men dersom et Heliumatom har mistet 1 Elektron og derved
er blevet til en positiv Ion med 1 Ladning, er det ligesom Brintato-
met et System med kun en enkelt Elektron kredsende om Kernen,
og det skiller sig derfor i sine „ydre“ Egenskaber blot fra Brintato-
met ved at liave dobbelt saa stor Kerneladning, d. v. s. dets Spektral-
formel skal netop være angivet ovenfor med N= 2, altsaa N2 = 4.
Formlen for de ejendommelige „Brintlinier“ vilde følgelig netop passe
for et Heliumatom, der liavde mistet en Elektron. Dette indsaa Bohr
straks, og han hævdede derfor, at de paagældende Linier slet ikke
skyldtes Brint, men derimod Helium.
Bohr havde først alle Autoriteter paa Spektroskopiens Omraade
imod sig; men de flestes Tvivl fortog sig, da Evans paaviste, at Lini-
erne kunde frembringes i et Udladningsrør, hvor der ikke var Spor
af Brint, men kun Helium.
I et Brev til det engelske Tidsskrift „Nature“ i September 1913 gjorde
Fowler imidlertid den Indvending mod Bolirs Teori, at de omstridte
Liniers Formel dog ikke svarede nøjagtigt til Formlen med 4 K, men
at der var en lille Uoverensstemmelse. Bohrs Svar kom omgaaende.
Han gjorde opmærksom paa, at lian ved sine Beregninger — fordi
han foreløbig blot havde tilstræbt en første Tilnærmelse — havde
regnet Elektronens Masse for forsvindende i Sammenligning med
Kernens, saa at man kunde tænke sig denne nøjagtigt i Brændpunktet
af den af Elektronen beskrevne Ellipse. I Virkeligheden maatte man
antage, at Kerne og Elektron bevægede sig om deres fælles Tyngde-
punkt, ligesom man ved Bevægelsen i Solsystemet maa antage, at
ikke Solens Centrum, men hele Systemets Tyngdepunkt ligger fast.
Denne „Medbevægelse af Kernen“ fører til, at der i Udtrykket for
M
Konstanten K skulde indføres en Faktor af Formen —, hvor M
M+m
betyder Kernens Masse, m Elektronens, der ved Brint er 1885 af Ker-
nens. Ved Helium er M 4 Gange saa stor som ved Brint, saa at det
nævnte Forhold lier faar en lidt anden Værdi. Forskellen er 0,04 °/0,
og dette stemmer netop med den iagttagne Afvigelse.
Den Indvending, Fowler rejste mod Teorien, blev saaledes af Bolir
vendt om til et smukt og kraftigt Argument for den.
Flere Kvantetal. De første Aar efter 1913 var Bohr saa godt som
ene om at udarbejde sin den Gang endnu omstridte Teori og at vise
dens Anvendelighed paa mange Problemer. I 1916 begyndte imid-
lertid Teoretikerne i Udlandet med den bekendte Münchener Profes-