Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

94 Bohrs Teori for Brinlspektret. Denne Formel falder aabenbart sammen med den foregaaende, naar N er lig 2. Nu ved vi jo, at Helium har Atomnummeret og følgelig Kerneladningen 2 (S. 64); et normall, neutralt Heliumatom har gan- ske vist ogsaa 2 Elektroner og er derfor meget forskelligt fra et Brint- atom;’ men dersom et Heliumatom har mistet 1 Elektron og derved er blevet til en positiv Ion med 1 Ladning, er det ligesom Brintato- met et System med kun en enkelt Elektron kredsende om Kernen, og det skiller sig derfor i sine „ydre“ Egenskaber blot fra Brintato- met ved at liave dobbelt saa stor Kerneladning, d. v. s. dets Spektral- formel skal netop være angivet ovenfor med N= 2, altsaa N2 = 4. Formlen for de ejendommelige „Brintlinier“ vilde følgelig netop passe for et Heliumatom, der liavde mistet en Elektron. Dette indsaa Bohr straks, og han hævdede derfor, at de paagældende Linier slet ikke skyldtes Brint, men derimod Helium. Bohr havde først alle Autoriteter paa Spektroskopiens Omraade imod sig; men de flestes Tvivl fortog sig, da Evans paaviste, at Lini- erne kunde frembringes i et Udladningsrør, hvor der ikke var Spor af Brint, men kun Helium. I et Brev til det engelske Tidsskrift „Nature“ i September 1913 gjorde Fowler imidlertid den Indvending mod Bolirs Teori, at de omstridte Liniers Formel dog ikke svarede nøjagtigt til Formlen med 4 K, men at der var en lille Uoverensstemmelse. Bohrs Svar kom omgaaende. Han gjorde opmærksom paa, at lian ved sine Beregninger — fordi han foreløbig blot havde tilstræbt en første Tilnærmelse — havde regnet Elektronens Masse for forsvindende i Sammenligning med Kernens, saa at man kunde tænke sig denne nøjagtigt i Brændpunktet af den af Elektronen beskrevne Ellipse. I Virkeligheden maatte man antage, at Kerne og Elektron bevægede sig om deres fælles Tyngde- punkt, ligesom man ved Bevægelsen i Solsystemet maa antage, at ikke Solens Centrum, men hele Systemets Tyngdepunkt ligger fast. Denne „Medbevægelse af Kernen“ fører til, at der i Udtrykket for M Konstanten K skulde indføres en Faktor af Formen —, hvor M M+m betyder Kernens Masse, m Elektronens, der ved Brint er 1885 af Ker- nens. Ved Helium er M 4 Gange saa stor som ved Brint, saa at det nævnte Forhold lier faar en lidt anden Værdi. Forskellen er 0,04 °/0, og dette stemmer netop med den iagttagne Afvigelse. Den Indvending, Fowler rejste mod Teorien, blev saaledes af Bolir vendt om til et smukt og kraftigt Argument for den. Flere Kvantetal. De første Aar efter 1913 var Bohr saa godt som ene om at udarbejde sin den Gang endnu omstridte Teori og at vise dens Anvendelighed paa mange Problemer. I 1916 begyndte imid- lertid Teoretikerne i Udlandet med den bekendte Münchener Profes-