Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Kvantetal. 95 sor Sommerfeld i Spidsen at give sig i Lag med den Bohrske Teori, og deres Undersøgelser gav Anledning til flere væsentlige Fremskridt. Her skal omtales et af de vigtigste af disse. I den i det foregaaende fremsatte Teori for Brintspektret var det antaget, at vi kun liavde at gøre med en enkelt Række af stationære Baner, karakteriserede ved liver sit Nummer eller Kvantetal, som man i Almindelighed kalder det. Men ifølge de nævnte Forskeres Re- sultater skulde liver af de stationære Baner i Almindelighed ikke være kendetegnede ved et enkelt, men ved flere Kvantetal. Dette hænger sammen med, at Elektronens Bevægelse ikke er saa Fig. 24. En sammensat Elektron- bevægelse fremkommet ved, at en Ellipsebane roterer ret hur- tigt. enkel som hidtil antaget. Vi er gaaet ud fra, at Elektronen bevæger sig om Kernen, ligesom en Planet bevæger sig om Solen efter Keplers Love i en Ellipse med Solen i det ene Brændpunkt, idet Elektronen paavirkes af en Tiltrækning omvendt proportional med Afstandens Kvadrat, ligesom Planeten, der tiltrækkes af Solen efter Newtons Lov. Nu maa man imidlertid erindre, at det drejer sig om en elek- trisk Tiltrækning, som — foruden ved Afstanden — er bestemt ikke ved Massen, men ved de elektriske Ladninger. Dersom disse forbliver uforandrede, medens Elektronens Masse forandrer sig, vil Bevægel- sen derved ændres, fordi samme Kraft har mindre Virkning paa en større Masse. Efter Einsteins Relativitetsprincip vil Elektronens Masse nu ikke være konstant, men virkelig i nogen Grad afhænge af dens Hastighed, som vil forandre sig fra Sted til Sted, naar Banen er en Ellipse. Som Følge deraf bliver Bevægelsen en „Centralbevægelse“ af mere almen Art end en „Keplerellipse“. Idet den omtalte Indfly- delse af Massens Ændringer er meget lille, kan man dog stadig be- tragte Banen som en fast Keplerellipse; men dennes Storakse vil ganske langsomt dreje sig rundt i Baneplanen. I Virkeligheden vil Banen da ikke være lukket, men have den Karakter, som er vist i