Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kvantetal.
95
sor Sommerfeld i Spidsen at give sig i Lag med den Bohrske Teori,
og deres Undersøgelser gav Anledning til flere væsentlige Fremskridt.
Her skal omtales et af de vigtigste af disse.
I den i det foregaaende fremsatte Teori for Brintspektret var det
antaget, at vi kun liavde at gøre med en enkelt Række af stationære
Baner, karakteriserede ved liver sit Nummer eller Kvantetal, som
man i Almindelighed kalder det. Men ifølge de nævnte Forskeres Re-
sultater skulde liver af de stationære Baner i Almindelighed ikke være
kendetegnede ved et enkelt, men ved flere Kvantetal.
Dette hænger sammen med, at Elektronens Bevægelse ikke er saa
Fig. 24. En sammensat Elektron-
bevægelse fremkommet ved, at
en Ellipsebane roterer ret hur-
tigt.
enkel som hidtil antaget. Vi er gaaet ud fra, at Elektronen bevæger
sig om Kernen, ligesom en Planet bevæger sig om Solen efter Keplers
Love i en Ellipse med Solen i det ene Brændpunkt, idet Elektronen
paavirkes af en Tiltrækning omvendt proportional med Afstandens
Kvadrat, ligesom Planeten, der tiltrækkes af Solen efter Newtons
Lov. Nu maa man imidlertid erindre, at det drejer sig om en elek-
trisk Tiltrækning, som — foruden ved Afstanden — er bestemt ikke
ved Massen, men ved de elektriske Ladninger. Dersom disse forbliver
uforandrede, medens Elektronens Masse forandrer sig, vil Bevægel-
sen derved ændres, fordi samme Kraft har mindre Virkning paa en
større Masse. Efter Einsteins Relativitetsprincip vil Elektronens Masse
nu ikke være konstant, men virkelig i nogen Grad afhænge af dens
Hastighed, som vil forandre sig fra Sted til Sted, naar Banen er en
Ellipse. Som Følge deraf bliver Bevægelsen en „Centralbevægelse“
af mere almen Art end en „Keplerellipse“. Idet den omtalte Indfly-
delse af Massens Ændringer er meget lille, kan man dog stadig be-
tragte Banen som en fast Keplerellipse; men dennes Storakse vil
ganske langsomt dreje sig rundt i Baneplanen. I Virkeligheden vil
Banen da ikke være lukket, men have den Karakter, som er vist i