Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: I.H. Bredsdorff
År: 1827
Serie: tredje Stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 64
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
At Skovenes Formindskelse maa bidrage til Vandets Af-
tagelse, er temmelig sikkert, da den foreger Uddunstningen; men
denne Aarsag har ikke i betydelig Grad havt Sted i Aarhuns
Amt.
Udtørring af Soer og Suinper har ikke i betydelig Om-
fang fundet Sted; af Gammelgaards Sse paa Grændsen af
dette og Skanderborg Amt er ved Udgravning det Halve blevet
til Enge, hvorpaa avles omtrent 50 Lces H-e.
3.
Hvorledes er Rlimarec? rorr, fugtigt, koldt, luunr? etc.
Luften er i det Hele taget tor og sund; kun i Egnen om-
kring AarhttUs Aac er den noget fugtig. Temperaturen kan
ikke være meget forstjcllig efter den geographiske Brede, da
der kun er | Grad fra den sydligste til den nordligste Deel;
men Stedernes højere eller lavere Beliggenhed, saavelsom Nær-
værelsen eller Fraværelsen af Skove kan bidrage endeel der-
til. Saaledcs er Luften i Aarslev mildere end i Tiilst, da
Sneen der gaaer hurtigere bort end her; dette maa for-
klares deraf at Aarslcv ligger lavere, og Tiilst hoiere. Paa
andre Steder er Klimatct lnunt, fordi Skovene give Lye.
Adstillige Steder antager man, at Negn og Tordenbyger
sædvanlig drive uden om s. Er. i Lyngaae, Holme, Bo-
rum og Lyngbye. Dette Phænomen er vel ikke fuldkommen
oplyst, og kan maasiee staae i Forbindelse med et andet, det
nemlig at Lynilden paa visse Steder i Landet siges at flaae
meget ofte ned. Vestenvind er paa de fleste Steder horstende.
Iovrigt crc disse Data utilstrækkelige til fuldkommen at cha-
racterisere Klimatet. Hertil behøvedes fortsatte meteorologiske
Iagttagelser saavelsom Observationer over Værtriget. Af
disse sidste kan nnfores, nt Humle trives godt her, at rnan i