Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: I.H. Bredsdorff

År: 1827

Serie: tredje Stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 64

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
11 At Skovenes Formindskelse maa bidrage til Vandets Af- tagelse, er temmelig sikkert, da den foreger Uddunstningen; men denne Aarsag har ikke i betydelig Grad havt Sted i Aarhuns Amt. Udtørring af Soer og Suinper har ikke i betydelig Om- fang fundet Sted; af Gammelgaards Sse paa Grændsen af dette og Skanderborg Amt er ved Udgravning det Halve blevet til Enge, hvorpaa avles omtrent 50 Lces H-e. 3. Hvorledes er Rlimarec? rorr, fugtigt, koldt, luunr? etc. Luften er i det Hele taget tor og sund; kun i Egnen om- kring AarhttUs Aac er den noget fugtig. Temperaturen kan ikke være meget forstjcllig efter den geographiske Brede, da der kun er | Grad fra den sydligste til den nordligste Deel; men Stedernes højere eller lavere Beliggenhed, saavelsom Nær- værelsen eller Fraværelsen af Skove kan bidrage endeel der- til. Saaledcs er Luften i Aarslev mildere end i Tiilst, da Sneen der gaaer hurtigere bort end her; dette maa for- klares deraf at Aarslcv ligger lavere, og Tiilst hoiere. Paa andre Steder er Klimatct lnunt, fordi Skovene give Lye. Adstillige Steder antager man, at Negn og Tordenbyger sædvanlig drive uden om s. Er. i Lyngaae, Holme, Bo- rum og Lyngbye. Dette Phænomen er vel ikke fuldkommen oplyst, og kan maasiee staae i Forbindelse med et andet, det nemlig at Lynilden paa visse Steder i Landet siges at flaae meget ofte ned. Vestenvind er paa de fleste Steder horstende. Iovrigt crc disse Data utilstrækkelige til fuldkommen at cha- racterisere Klimatet. Hertil behøvedes fortsatte meteorologiske Iagttagelser saavelsom Observationer over Værtriget. Af disse sidste kan nnfores, nt Humle trives godt her, at rnan i