Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

' '12 Sjelle og Aarslcv Proestegaarde, har Morbærtræer, hvis Bær modnes, og at ogsaa ægte Kastanier undertiden modnes. 4. Hvorledes er Udskiftningen? Ere Jorderne meget udparcellcrede? Hvilke Folger har der havr i Henseende ril Folkemængde, Dyrk- ning, Tillæg af Creature? det Hele taget er Udskiftningen vistnok ikke at rose; paa nogle Steder er den desværre meget flet, og lægger derved en stor Hindring i Vejen saavel for Markfred som overhovedet for et forbedret Agerbrug. De sletteste Udskiftninger ere nok i Brabrand, Skivholme og Skovbnc, hvor Jordlodderne meest ere Triangler, i Sjelle og Skjorrittg, hvor Præsten endog har sin Jord paa 10 Ste- der (Skov og Eng medregnet), i Stjær og Galten, hvor nogle have deres Iorder pan lo eller flere Steder, Borlim, Ormslcv og Holme, i hvilke to Sogne Ager-Lodderne ere paa tre Steder. I Hads Herred er Udskiftningen næsten overalt god og Meget er ndflnttct. Ogsaa er den ret god i Ditten Pastorat, i Lading Pastorat, i Soften og Folebye, (i Soften ere om- trcnt de halve ndflyttede,) og i Aabye Sogn, hvor en meget fordcclaztig Udstiftning har flindct Sted; i dette lille Sogn paa 88 Tonder Hartkorn ere 7 Gaarde og et Boelsted ndflyt- tcde paa deres Marker. Aarhlius Byes Grund ligger i Fællesstab. Den er ind dcelt i Lodder (Gaards-Avl kaldede), hvoraf enkelte Beboere, have mange, nogle een eller flere, og de fleste flet ingen. En Lod eller Gaardsavl liggee altid i to Vange, hvoraf den ene bruges i fire Aar oj den anden imidlertid ligger til fælles Græsning. En Deel af Byernarken er Byens Ejendom og udleies i Lodder paa 4 til 5 Tønder Lands Størrelse. Knn Magistraten har faact de den tillagte Jorder uddragne af Fcrlles,