Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: I.H. Bredsdorff
År: 1827
Serie: tredje Stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 64
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
skabet og inbfrcbcbe ved Hegn. De Borgere, som eje flere
Gaardes Avl og Tofter, hvoraf endeel indhegnede ligge tæt
omkring Byen, suste Udsiiftying; de, som ingen Jord have,
men nu alligevel om Sommeren holde Malkekoer paa Fælle-
den, ønske, at Alt maa blive i samme Gang som nit.
I Sabroe Herred er ubetydelig Udparcellering. En nn
afdød Præst i den nordlige Deel af Amtet fandt den ønskelig
i sine Sogne for at byde paa Udsiiftningens Mangler, da Ud-
lodderne nit maaskce mere cre Gaardene til Besvær end til
Fordcel. En anden Præst mener, at det er godt, der ingen
Udparcellering er; "thi ved mange smaac Udparcelleringer fors-
ges Folkemængden af faltige Stakler, sein ikke kunne ernære sig
' selv og blive det Almindelige til Byrde: Agerdyrkning og Til-
læg af Creatnre forsømmes og derved''. I Vester Lisberg Her-
red er temmelig megen Udparcellering, især i Grnndfor, Trige,
Elsted og Søsten Sogne; i Lisberg Sogn er fim een Guard
udparcelleret. Folkemængden er derved forøget; men en bedre
Dyrkning og flere Creatures Tillæg synes — efter Præsternes
Beretninger — ikke sderved at være befordret. "Saadanne
„Smaaloddcrs Dyrkning (paa 2—5 Skpr. Hartkorn) bliver
"altid kun maadclig, saalænge den sial stec ved Fremmede for
"Betaling, eller af Villighed, hvilket maa vise sin Indflydelse
"paa Afgrøden og Creatures Tillæg", skriver een af disse.
I Hasle Herred er ikknn i Brabrand Sogn stærk Ud-
parecllering, sorn har forøget Folkemængden, men ikke forbed-
ret Dyrkningen, fordi denne for det Meste bcsorges ved
Gaardmændene. At den har havt og vil fane en storrc Ind-
flydelse paa Fattigkassens Udgifter, har Erfaring viist, og vil
den endnu stadfæste, skriver een af Præsterne; en anden siger:
"Megen Udparcellering finder ikke Sted endnu, men som en
"Folge af den daglig stigende Armod vil den snart blive en
"sørgelig. Nødvendighed", — (ogfaa fordi Beboerne kjobtc paa
en uheldig Tid i Navncværdi 1817).
2 Framlcv Herred er ingen Udparcellering undtagen i
Storcring, Stjær og Galten Sogne, desuden fra fire Sclv-
eiergaarde i Sjcllc Pastorat, samt i nogle Byer i Harlev og
Framlcv Pastorat. 2tngaacnde Sjelle Sogn lyder en Be-