Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

27 Jord dreven af Gaardmanden mcd dennes Heste. I Stjeer Sogn er en stor Strækning Land besaget mcd Steen, og noget Skovland, der Tid efter anden opdyrkes og udpines saa godt som mncligt førend det udlægges til Græs. I Holme Sogn cre hist og her nogle smaae Pletter opdyrkede, som sædvanlig fyrste Gang besaaes med Hsr, som sjelden mislykkes. Det var hoflig at snsie at flere vilde folge Hollesens og Kochs Excmplcr; men det kan i Almindelighed ikke vel siee, naar Horderne blive ved at tilhøre de nuværende Besiddere, da de ere for langt fra Haanden. Naar der paa Hedclod- derne anlagdes Boelsteder midt i den Iord, som siulde opdyr- kes, og der brugtes Stude istedenfor Heste, saa vilde det her, i det af Naturen gode Jordsmon, bedre lykkes end andensteds. Men noget Forsiud siulde der til en saadan Opdyrkning. Frem- mes vilde denne Sag, naar Hindringerne for Pærcelleringen bleve hævede, og naar enhver, som opdyrkede en vis Mængde. Iord, blev fri for Krigstjenesten. 11. Sorge Agerdyrkerne for ar forffaffe sig god Saaesæd? X/cji Omhu, fom Landmændene vise for at siaffe sig godt Sædekorn, lader upaatvivlelig endnu Meget tilbage at onsie. J Almindelighed er man ligegyldig ved Vaarkornct; mcd Ru- gen gjsr man sig noget mere Umage. Dog bære, ifolge de indkomne-Beretninger, Beboerne i Hads Herred og. i Vester-Lisberg Herred for det Meste Om- sorg for at faae godt Sædekorn. I Soften og Folebye f. Ex., sorger man derfor ved dcels at tage de bedste Kjerner ved Kast- ningcn, decks ved Kjob eller Tust. I Ormslev og Koldt (Ning Herred) have de fleste hentet Rng til Sæd fra Sonder Her- red- l Randers Amt, senere har man staffel sig Provstierug og Sl. Hans Rng. J Hasle Herred har man forhen sygt at