Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

28 skaffe sig gob Saaesæd; men nu sieer det mindre, og som Aar- sag anfsr.es Pengemangel, hvilken ogsaa paa andre Steder har den samme onde Virkning. Imidlertid skulde man troe, at selv de fattigste Bonder, naar det var dem magtpaaliggen- Le, maatte kunne skaffe sig godt Sædekorn. Ved at vippe/ trække eller læse, eller endog blot ved meget omhyggelig Kast- uiug og Rensning vilde uden Tvivl næsten enhver Bonde kunne bringe godt Sædekorn nd af sit flette Korn. Var Kor- net enten fordærvet paa Marken eller afhostet for tidlig, maatte man jo dog ved Bytning,. altsaa uden Pengeudgift, kunne skaffe sig godt Sædekorn. Om man ogsaa skulde give to T-n- der god Brsdrug for en Tønde rigtig god Sædcrug, var man sikkert vel tjent dermed. Det Samme burde man gjore, naar Kornet var udartet eller man formedelst Hestens Travlhed ikke fik Tid- til at anvende de ovenanf-rte Midler ved Vin, tcrsceden. 12. Dyrkes mindre almindelige Sædearrer, Foder- og Handels- Planrer? Nf mindre almindelige Sædcartcc, som bruges i Aarhuus Amt, kan mærkes Hvede, som især i den sydostlige Deel af Hads Herred er hyppig, det toradede Byg, som dyrkes tem, mclig almindelig i Egucn nærmest om Aarhiius, og den Mat rifle eller sideriske Boghvede, som man har begyndt at anskaffe sig i Skivholme og Skovbye Sogne med deres Omegn; den tnaler bedre Nattefrost end vor Boghvede, men man paastaaer, at Gryn deraf ikke let lade sig koge til Grsd. Kartoffelavlen udbreder sig mere og mere; jeg saae dem dyrkede temmelig i det Store i Nærheden af Mocsgaard. Foderplanterne indstrænke sig næsten til Klcver og Vik- ker, og disse saaes ikke-i den Mængde, som de burde. Bon- ner saaes ogsaa i Harlev Pastorat, samt af Bønderne i det østlige 'Hads Herred.