Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

29 H§r og Hamp dyrkes temmelig almindeligt, dog ikke i det Store. Hor dyrkes f. Ex. i Lyngaae, i de fleste Sogne i Hasle Herred, af hver Bonde i Storcring, Stjær og Galten; Niels Christensen, som er oplært paa det schrollsie Høravlings- institnt, har der udbredt en bedre Behandling. Hsr og Hamp dyrkes i Harlev og Framlev af Alle, dog knn til egen For- nodenhed. Ved Hampens Behandling bemærkes den Mangel i Framlev Herred, at man ikke galdrer den, d. e. ikke rusker Hanplanterne fyr Hunplanterne. — Dyrkningen af Rapsæd begynder at blive temmelig almindelig; den lykkedes godt 1825, da den i Fyen mislykkedes. Krigsraad Secher paa Kjærbyc- gaard har i Aarct 1825 forsøgt paa at saae den uden Gjod- ning i Grsnjord. Det er især ved Herrcgaarde og Prceste- gaarde, at man træffer den; dog saae Bonder den og, f. Er. hist og her i Hads Herred. — Af Humle haves her ikke me- gct, f. Er. paa Dilhelmsborg, pan Kjærbyegaard; men den kan sikkert godt lykkes her, ligesaavclsom i Bjerge Herred og i det nordlige Sjclland. — Kummen dyrkes i temmelig betyde- lig Mængde t Haven paa Christincdal; Pastor Hyphoff har forsøgt at saae den ligesom Korn, i Marken, men hidtil uden Held. 13. Spores Sygdomme hos Rorner? Rust, Brand? Har man paa- lidelige Erfaringer om Aarsagerne dertil? ^Vlisr har i de senere Aar været sjcldnerc end forhen; heri stemme Beretningerne fra alle Steder overcens. Dette synes allerede at vise, at Luftens Besiaffcnhcd man bidrage Meget dertil; ogsaa ere de fleste i Amtet enige out at Aarsagcn cr en kold Taage med stille Vejr. En Præst i Hasle Herred siger desangaaende: "Min "egen Erfaring om Aarsagcn dertil, som aldeles stemmer ovcr- ''eens med en opmeerksom Bondes, Gaardmand Ssrcn Ras-