Mit Sommerhus
Praktisk Vejledning for enhver til Opførelse af et billigt Sommerhus efter "The Aladdin System"
Forfatter: Knud Lassen
År: 1915
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 11
UDK: 728.61 St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000223
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hvorledes skal jeg for rimelige Udgifter faa mig et lille Sommerhus? Dette Spørgsmaal er i vore Dage bleven
almindelig, nu da Livet leves mere forceret og nervøst end i gamle Dage og da samtidig de grønne Træer for-
svinder i Byerne, hvis Udkanter fra Land forvandles til Stenørkener.
Ikke blot Familiefaderen, hvis Arbejde bliver mere opslidende og hvis Familie trænger til Landluft, nej, vi alle,
særlig Ungdommen, føler Kaldet „tilbage til Naturen“ og i de store Byer befolkes Koloni-Haverne af Folk, der paa
denne Maade følger Kaldelsen og paa en lille Strimmel af Moder Jord søger et Surrogat for det rigtige Landliv.
Det er dyrt at bygge: Materialer er dyre og Arbejdslønnen stiger stadig, mange vil paa Forhaand erklære det umuligt
øg ryste Tanken om sin egen Sommerbolig af sig.
Men hvis der nu gaves Dem i Haanden en Anvisning paa, hvorledes De selv kunde sætte op et varigt og solidt
lille Hus med det mest mulig økonomiske Forbrug af Materialer, vilde saa Sagen ikke stille sig anderledes.
Umuligt! udbryder De — jeg har aldrig lært Tømmerhaandværket. Behøves ikke! svarer Bogen, ethvert Menneske
kan sætte et Hus op som det efterfølgende Tegninger viser, med Hjælp af en god Ven, hvis begge begynder Arbejdet
med Selvtillid og stadig passer en Ting: Nøjagtighed.
Naar De omhyggeligt har sat Dem ind i medfølgende Planer og gennemlæst Bogen vil De udbryde: er det virkelig
det hele? kan dette Hus være solidt og brugbart? og Svaret er: saadan er tusinder og atter tusinder af Huse bygget
af Amatører og Fagfolk og har vist sig i Aarenes Løb baade solide og brugbare.
Og naar De saa har taget den store Beslutning og har fuldendt Huset saa vil De selv sige: ja det var virkeligt
det hele! og De vil til Deres Dages Ende huske den Sommer De byggede, som den bedst anvendte Ferie i Deres Liv.
Naar De efter Læsningen af Bogen begynder at blive overbevidst om, at Sagen i Grunden ikke er saa farlig
og at De kan, hvis De vil, saa melder den næste (og største) Vanskelighed sig: hvor tage Grunden fra.
Kan De ikke købe Grunden, saa kan De leje den — det er slet ikke saa vanskeligt, at leje en halv Tønde Land
paa længere Aaremaal, naar De ikke netop søger til de fashionable Landliggerstrøg, og slaar man sig sammen med gode
Venner, baade om Grundarealet og selve Byggeriet gaar det endda lettere.
Naar De har løst dette Spørgsmaal gaar Resten let, lettere end De aner.
Først skal De have Tømmeret.
De maa være sikker paa, at De henvender Dem til en dygtig og hæderlig Tømmerhandler, der leverer Dem
sunde og gode Materialer.
Under hver Tegning finder De anført, hvad Materialer De skal bruge.