Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede og dens Inflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: Fr. Holm
År: 1867
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2
Afhandling ved Konkurrencen tin en Lærerpost i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.
Ved Opgivelsen af Emnet blev det bestemt, at Afhandlingen, der skulde afleveres trykt, ikke maatte overskride Størrelsen tre Ark Dette maa tjene til Undskyldning for den temmelig sammentrængte Fremstilling.
8
Kagerne, der bleve tilbage efter hver Forbrænding, bleve
stødte itu, blandede med halv saameget Salpeter som første
Gang og brændte paany, dog inaatte først stærkt ophedede
Jernplader lægges under. Der siges vel, at man kom suurt
Vand paa Bunden af Kamrene, førend Processen begyndte,
naajfc al Syren var aftappet; men der tales ikke om, at der blev
indledt Vanddampe under Fortætningen.
Den svage Syre inddampedes i en flad Blypande, X 2Ö
Alen, ined sit eget Ildsted. Den yderligere Koncentrering
skete i Glaskolber, sex i een Ovn med to Ildsteder.
Fra Tydskland haves Beretning fra 1822‘) om en eien-
donilig Form af Kamre ligeledes med afbrudt Forbrænding.
Det var et langt og bredt men lavt Kammer, der var deelt
paatværs i 10 Afdelinger, som ligesaa mange op til hinanden
stødende smaa Kamre, der indbyrdes stode i Forbindelse med
hinanden, og hver havde i den ene Ende et afsondret Rum
for det brændende Svovl og i den anden et med en Skaal for
Salpetersyre.
Hvorlænge Fabrikationen efter denne Methode har holdt
sig, er vanskeligt at af'gjøre; men om man endogsaa endnu i
længere Tid liar kunnet træffe den anvendt, saa kunne vi dog
betragte Svovlsyrefabrikationens Udvikling ad denne Vei som
afsluttet med Payens ovenfor (p. 6) meddeelte Apparat eller
omtrent med Aaret 1820.
Fabrikationen med uafbrudt Forbrænding
(til 1830.)
Fabrikationen med uafbrudt Forbrænding var som oven-
for omtalt allerede begyndt i forrige Aarh undre de. I England
synes man tidlig at have opgivet den igjen; men i Frankrig
arbeidede i Særdeleshed Chaptal for dens Gj en nem forel se ved
eet Kammer. Om hans Korsøg og Apparater i den Retning
vides intet Nærmere, end at han blandt andet byggede en Ovn
udenfor Kammeret med Afledningsrør dertil, men noget Til-
fredsstillende opnaaedes hverken af ham eller Andre. Desuagtet
udbredte Systemet sig mere og mere, fordi det uagtet alle
Mangler dog havde den Fordel, at der kunde produceres mere
Syre i samme Tid end i et Kammer med afbrudt Forbrænding
af samme Størrelse, og at Apparaterne lede mindre under den
stadige jevne Opvarmning end ved afvexlende Opvarmning og
Afkjøling. Payen omtaler i 1822 *2) Apparatet som et Kammer,
hvorunder der var anbragt en Ovn, hvis Plade ti) Forbrænding af
Svovlet kunde opvarmes fra neden. I Døren til den var en Aabning,
hvorigjennem Luft indlodes for at vedligeholde Forbrændingen
uafbrudt. En Skorsteen i den modsatte Ende af Kammeret
') Dingl, p. J. 9 Bd.
2) Dictionaire technologique. 1.