Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Inflydelse paa den øvrige chemiske Industri

9 bestemte Trækket, som hyppig førte en stor Mængde suur Luft bort med og ødelagde Vegetationen rundtom. Bunden var dækket med Syre, hvoraf jevnlig Noget aftappedes i Forhold til, hvad der var fabrikeret. »Denne Methode med nogle senere Modi- fikationer«, tilføier Payen, »er endnu den almindeligst an- vendte; man erholder 250—260 Dele Syre å 1,845 af 100 Dele Svovl.« Han bemærker tillige, at man ofte har iagttaget et eget Tilfælde, især ved denne Methode, naar tørt Veir og navn- lig Frost indtraadte, nemlig at ingen Svovlsyre fortættedes. Fabrikanterne vidste intet andet Raad end at lade Apparaterne staae stille nogen Tid; han raader at indlede Damp, indtil Kam- meret er blevet fugtigt og varmt. Kuhlmann yttrer sig ogsaa temmelig ufordeelagtigt i en Afhandling fra 1828!) om Methoden og dens Resultater i Sammenligning med dem, der erholdes ved afbrudt Forbrænding. En forbedret Ovn, hvor Svovlet laa i fire Jernkasser med Mellemrum for Luftens Indstrømning, var indført i Brüssel, Clement havde allerede givet Ideen dertil. Den lindes be- skrevet i Dictionaire de I’Industrie I. (1833). Saalænge man blev ved Eetkammersystemet og idetmindste ikke vilde gjøre disse meget store, lykkedes det, som anført, ikke at opnaae et tilfredsstillende Resultat ved den uafbrudte Forbrænding, man valgte da flere og i Begyndelsen mindre Kamre. Det Land, hvorfra vi først modtage Underretning om et paa denne Maade indrettet System, er forunderlig nok Rus- land-), hvor Wullich i 1807 havde bragt det i fuldstændig Gang paa flere Steder, og man maa beundre den Indsigts- fuldhed, hvormed det har været indrettet af ham i Forhold til hvad, der paa den Tid fandtes andre Steder. lian beskriver det, som bestaaende af en Svovlovn, fire indbyrdes forbundne Kamre, alle 18' lange, 6?' brede, 4V høie (dsk Maal) og en »Luftmaskine» o: et Ventilationsapparat. Svovlovnen bestod af en stor Leerplade med opstaaende Rande paa begge Siderne og bagtil, anbragt i et muret, hvælvet Rum, hvorunder fandtes et Ildsted, for at indlede Forbrændingen. Luftblandingen fra Ovnen, (Svovlet var blandet med Salpeter,) indledtes til det første af Kamrene og gik igjennem et Ledningsrør fra Midten af dettes Bagvæg til nær Bunden af det næste Kaminer, ind i dette og saaledes videre. Fra det sidste gik et Rør ind i Ventilationsapparatet, som bestod af en Kugle af Støbejern, der bar et 13' langt Blyrør som Skorsteen. Kuglen kunde varmes forneden, for at holde Temperaturen paa 12—16° R. Wullich lagde stærk Vægt paa Ventilationens Regelmæssighed, hvorfor Ind- og Udstrømningsaabningerne vare nøiagtig be- ') Dingl, p. J. 9 Bind p. 56. ’) Wullich: Die Fabrikation der Schwefelsäure.