Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Inflydelse paa den øvrige chemiske Industri

18 undertiden findes 1 lille Bagkammer (chambre en queue) eller 2 smaa Forkamre paa 162—323 Kub'1). Ledelsen fordrer nød- vendig en omhyggelig Regulering af Lufstrømmen igjennem Kammeret, forat der ikke skal tabes for megen Svovlsyrling og Kvælstofilter. Luftblandingen gaaer fra Svovlovnen igjen- nem en Ledning ind foroven i Kamrets ene Ende, og den ufortættede Deel bort forneden af den modsatte igjennem en Ledning til Skorstenen. Hvor flere store Kamre, sædvanlig 3-5, findes, hvad der maa ansees for det hensigtsmæssigste, er det ene almindelig meget større end de andre og betegnes som Hovedkammeret, det ligger tillige noget lavere end de andre, saaat Svovlsyren fra dem kan samles deri2). Det første Kammer tjener da som Hovedkammer til Hovedfortætningen, og det eller de efter- følgende til at fortætte Resten af Svovlsyren. Ofte lader man ogsaa det eller de to første Kamre være af de mindre, navn- lig, hvor Svovlkiis anvendes, for at kunne skille den første urenere Syre fra den øvrige eller blandeLuftarterne bedre. Hovedkammeret ligger da i Midten imellem dem og det (eller de) bagerste. Hvor flydende Salpetersyre anvendes til Iltning, findes to Forkamre, derefter Hovedkammeret og eet til tre Bagkamre (chambre en queue). Luftblandingen træder da i første Forkammer ind foroven og ud forneden og umiddelbart derfra ind i det næste Kammer (chambre nitrificateur), hvor Iltningen foregaaer, ved at stærk Salpetersyre vedvarende eller periodeviis løber ned over en terrasseformet Forhøjning af Steentøi og derved for- damper. Da Syren, der samler sig paa Bunden af dette Kammer, kommer til at indeholde en Deel Salpetersyre og Salpeterundersyre, ledes den igjennem et Rør ind i første Kammer, hvor Salpetersyren vil afiltes til Kvælstoftveilte af den der indtrædende Svovlsyrling og afVanddampene (derfor kal- des dette Kammer chambre dénitrificateur), og begge Luftarter med Damp og atmosphærisk Luft følges videre ad til de øvrige Kamre, medens Syren fra det første ved et Rør ledes til Hovedkammeret, hvor ogsaa Syren fra de bageste samles3). For at befordre Reaktionen mellem Svovlsyrlingen, Vand- dampene og Kvælstofilterne, har man foreslaaet og prøvet at dele Kamrene (Hovedkammeret) ved Skillevægge, hvori fandtes Aabninger for Luftstrømmen, afvexlende forneden og foroven; men de have ikke fundet Bifald. Derimod benytter man flere Steder lave Skillevægge paa Bunden af Hovedkammeret for ikke ved forefaldende Reparationer at behøve at aftappe al Syren. *) Bulletin de la soc. d'enc. 1860 p. 406. z) I Muspratt-Stohmanns techn. Ch. III p. 1596 nævnes endogsaa et Exempel paa 5 lige store Kamre, hvert af dem: 160' X 20' X 20'. 3) jvf. nærmere Payen: Précis de chimie industrielle p. 90.