Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Inflydelse paa den øvrige chemiske Industri

Forfatter: Fr. Holm

År: 1867

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 661.2

Afhandling ved Konkurrencen tin en Lærerpost i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.

Ved Opgivelsen af Emnet blev det bestemt, at Afhandlingen, der skulde afleveres trykt, ikke maatte overskride Størrelsen tre Ark Dette maa tjene til Undskyldning for den temmelig sammentrængte Fremstilling.

Forfatteren.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
19 Dampen, der som omtalt er aldeles nødvendig for Svovl- syrlingens Iltning og Svovlsyrens Fortætning, indledes først i alle Ledningsrørene og det i en saadan Retning, at Cirku- lationen befordres, og dernæst som oftest tillige gjennem flere tynde Rør til Hovedkammeret og det efterfølgende i saa- dan Mængde, som Kamrenes Varmegrad og Syrens Styrke fordrer, idet man søger at vedligeholde en bestemt Vægtfylde i de forskjellige Kamre. Er Syren i Hovedkammeret svagere end 30° B, optager den let Svovlsyrling, der derved tabes; er den stærkere end 1,50-1,55 (48—51° B), tilbageholder den, som ovenfor omtalt, let Salpeterundersyre. Styrken, hvormed man begynder og ender i Hovedkammeret, er forskjellig i de forskjellige Fabrikker, almindelig ender man med 48—50° B; hvor Brændselet er billigt, gaaer man undertiden lavere ned (40 45°), da Syrens Styrke voxer desto langsommere, jo stærkere den er; hvor det er dyrt, stiger man høiere, endog til 52° B. Styrken, hvormed der begyndes, afhænger for en Deel af Størrelsen og Antallet af de efterfølgende Kamre, man hører Angivelser som 30—35° og endog 47—48° B; i de bagerste Kamre begynder man med kun nogle faa Grader (5-10°). For at befordre Fortætningen, lader man Afledningsrøret først gaae nedad til en lukket Beholder af Bly, Fortætter, hvorfra saa et høit Rør fører det Ufortættede op foroven til næste Kammer og ligesaa mellem de følgende og efter det sidste. Reguleringen af Mængden af atrnosphærisk Luft, der indledes, og af Hastigheden, hvormed Strømmen gaaer igjen- nem Kamrene, er af den største Betydning for et heldigt Resultat. Luftmængden skal først levere Ilt til Dan- nelsen af Svovlsyrling under Forbrændingen i Svovlov- nen og dernæst tilstrækkeligt Ilt til dennes Omdannelse til Svovlsyre ved Kvælstoftveilte som Mellemled, altsaa i det Hele 3 Æqv. Ilt for hvert Æqv. Svovl. Alen da Luf- ten for hver 21 Maal Ilt indeholder 79 Maal Kvælstof, der ikke kommer til Anvendelse, og da Risikoen for at tabe Svovlsyrling og Kvælstofilter bliver desto større, jo større Mængden af ubenyttet Luft er, som gaaer igjennem, saa gjælder det at lede Strømmen saaledes, at der kun bliver et meget ringe Ovsrskud af Ilt tilbage, 2—3 pCt., i den bort- gaaende Luft. I dette Øiemed anbringes i Døren til Svovlovnen en Aabning med Register, der tillader at regulere Luftindstrøm- ningen, eller Døren selv er indrettet som en Skydedør. Andre Steder') anbringer man i det nedadgaaende Afledningsrør fra sidste Kammer til Skorstenen, der helst maa være en uaf- hængig Ventilationsskorsteen, en Regulator eller Ventil med ') 1 Belgien jvf. Bullet, de la soc. de l’ene. 1860. 2*