Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Inflydelse paa den øvrige chemiske Industri

Forfatter: Fr. Holm

År: 1867

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 661.2

Afhandling ved Konkurrencen tin en Lærerpost i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.

Ved Opgivelsen af Emnet blev det bestemt, at Afhandlingen, der skulde afleveres trykt, ikke maatte overskride Størrelsen tre Ark Dette maa tjene til Undskyldning for den temmelig sammentrængte Fremstilling.

Forfatteren.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
26 sicilianske Gruber, hvori de stode, og i Aaret 1840 var An- vendelsen almindelig udbredt. I 1852 brugtes i Sodafabrik- kerne 11520 Tons Svovl, men 100262 T. Kiis, (Fabrikkerne i Lancashire, Wales, South-England og Irland intet Svovlx); for 1860 angiver Chandelon Forbruget af Svovlkiis til 135670 Tons2), hvoraf Halvdelen fra Irland, Resten fra Spanien, Por- tugal og Belgien. I Belgien var i 1856 Svovlkiis almindelig anvendt, Svovl benyttedes kun af Mangel derpaa 3). For Tydskland er Anvendelsen af Svovlkiis af største Betydenhed, for at kunne konkurrere med andre Lande, særlig har det i den nyeste Tid faaet Betydning for Benyttelsen af de nyopdagede Lag af Steensalt ved Stassfurt. Wherle indførte den i Fabrikkerne ved Wien 1836 og Braun i Bøhmen 1837. Harzen og Saxen kan allerede fremvise flere Svovlsyrefabrikker, der an- vende Svovl- og Kobberkisen til først at levere Svovlsyrling, istedetfor at riste den i fri Luft. I Oker oprettedes den første Svovlsyrefabrik i 1841, i 1858 den fjerde. Man erholder 2 Centner Svovlsyre å 660 B af 44 Centner Kiis (med 20 °/0 Kobberkiis) istedetfor tidligere ved Ristning i Dynger kun 1 °/0 Svovl4). Hos os anvendes den (norsk Kiis) i Fredens Møllers Fabrikker. Vanskelighederne ved at anvende Svovlkiis hidrøre for det Første fra Brændingen, idet det er vanskeligt at uddrive alt Svov], og dernæst derfra, at en forholdsvis større Mængde Luft er nødvendig derved end ved reent Svovl, da Svovlkisen vil iltes til Jerntveilte og Svovlsyre efter Formlen 2FeS2 -t-OH = Fe2O3 + 4SCU. Der maa altsaa forbruges 11. Dele Ilt istedetfor 8 Dele, og altsaa vil der ogsaa i samme Forhold strømme mere Kvæl- stof, blandet med Svovlsyrling, ind i Kamrene efter Forbræn- dingen end ved Svovl; Følgen deraf er, at Iltningen vanske- liggjøres, og at Kamrene maae gjøres i samme Forhold større, forat producere samme Mængde Svovlsyre, og følgelig vil denne være at belaste med en større Andeel i Anlægskapitalens For- rentning og Ammortisation. Den større Mængde unyttig Luft, der saaledes gaaer igjennem, medfører tillige den store Ulempe, at Svovlsyrling, Svovlsyre og Kvælstofilter euduu lettere rives bort med Luften, der forlader Kamrene, og derved tabes. En anden Mangel ved Anvendelsen af Svovlkiis er, at den som oftest indeholder nogen Arsenik5), som gaaer med over i Svovlsyren, og som det hidtil ikke er lykkedes at finde Midler, anvendelige i Fabrikkerne, til fuldstændig at bortskaffe. ’) Reports by the Juries 1862 p. 18. 2) Jahresber. 1863 p. 203. 3) Bulletin de la soc. d'enc. 1860 p. 406. 4) Knocke, Dingl, p. Journ. 154 Bd p. 192. 5) Den norske Kiis, der benyttes paa Fredens Møller, skal dog være fri derfor.