Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede og dens Inflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: Fr. Holm
År: 1867
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2
Afhandling ved Konkurrencen tin en Lærerpost i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.
Ved Opgivelsen af Emnet blev det bestemt, at Afhandlingen, der skulde afleveres trykt, ikke maatte overskride Størrelsen tre Ark Dette maa tjene til Undskyldning for den temmelig sammentrængte Fremstilling.
26
sicilianske Gruber, hvori de stode, og i Aaret 1840 var An-
vendelsen almindelig udbredt. I 1852 brugtes i Sodafabrik-
kerne 11520 Tons Svovl, men 100262 T. Kiis, (Fabrikkerne i
Lancashire, Wales, South-England og Irland intet Svovlx); for
1860 angiver Chandelon Forbruget af Svovlkiis til 135670
Tons2), hvoraf Halvdelen fra Irland, Resten fra Spanien, Por-
tugal og Belgien.
I Belgien var i 1856 Svovlkiis almindelig anvendt, Svovl
benyttedes kun af Mangel derpaa 3).
For Tydskland er Anvendelsen af Svovlkiis af største
Betydenhed, for at kunne konkurrere med andre Lande, særlig
har det i den nyeste Tid faaet Betydning for Benyttelsen af de
nyopdagede Lag af Steensalt ved Stassfurt. Wherle indførte den i
Fabrikkerne ved Wien 1836 og Braun i Bøhmen 1837. Harzen og
Saxen kan allerede fremvise flere Svovlsyrefabrikker, der an-
vende Svovl- og Kobberkisen til først at levere Svovlsyrling,
istedetfor at riste den i fri Luft. I Oker oprettedes den første
Svovlsyrefabrik i 1841, i 1858 den fjerde. Man erholder 2
Centner Svovlsyre å 660 B af 44 Centner Kiis (med 20 °/0
Kobberkiis) istedetfor tidligere ved Ristning i Dynger kun
1 °/0 Svovl4).
Hos os anvendes den (norsk Kiis) i Fredens Møllers Fabrikker.
Vanskelighederne ved at anvende Svovlkiis hidrøre for
det Første fra Brændingen, idet det er vanskeligt at uddrive
alt Svov], og dernæst derfra, at en forholdsvis større Mængde
Luft er nødvendig derved end ved reent Svovl, da Svovlkisen
vil iltes til Jerntveilte og Svovlsyre efter Formlen
2FeS2 -t-OH = Fe2O3 + 4SCU.
Der maa altsaa forbruges 11. Dele Ilt istedetfor 8 Dele,
og altsaa vil der ogsaa i samme Forhold strømme mere Kvæl-
stof, blandet med Svovlsyrling, ind i Kamrene efter Forbræn-
dingen end ved Svovl; Følgen deraf er, at Iltningen vanske-
liggjøres, og at Kamrene maae gjøres i samme Forhold større,
forat producere samme Mængde Svovlsyre, og følgelig vil denne
være at belaste med en større Andeel i Anlægskapitalens For-
rentning og Ammortisation. Den større Mængde unyttig Luft,
der saaledes gaaer igjennem, medfører tillige den store Ulempe,
at Svovlsyrling, Svovlsyre og Kvælstofilter euduu lettere rives
bort med Luften, der forlader Kamrene, og derved tabes.
En anden Mangel ved Anvendelsen af Svovlkiis er, at den
som oftest indeholder nogen Arsenik5), som gaaer med over
i Svovlsyren, og som det hidtil ikke er lykkedes at finde
Midler, anvendelige i Fabrikkerne, til fuldstændig at bortskaffe.
’) Reports by the Juries 1862 p. 18. 2) Jahresber. 1863 p. 203.
3) Bulletin de la soc. d'enc. 1860 p. 406.
4) Knocke, Dingl, p. Journ. 154 Bd p. 192.
5) Den norske Kiis, der benyttes paa Fredens Møller, skal dog være fri derfor.