Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede og dens Inflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: Fr. Holm
År: 1867
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2
Afhandling ved Konkurrencen tin en Lærerpost i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.
Ved Opgivelsen af Emnet blev det bestemt, at Afhandlingen, der skulde afleveres trykt, ikke maatte overskride Størrelsen tre Ark Dette maa tjene til Undskyldning for den temmelig sammentrængte Fremstilling.
27
Det hindrer vel ikke Anvendelsen til Sodafabrikation; men Salt-
syren derfra vil blive arsenikholdig, og i mange Tilfælde, livor
denne eller Svovlsyren anvendes, vil Arseniken kunne føres
over paa Produkter, der derved ville kunne fremkalde Forgift-
ningstilfælde. Den arsenikholdige Svovlsyre skal efter Nogles
Sigende ogsaa skade Blykamrene mere.
Fordelen ved Svolvkisen er, at den er meget billig, da
der findes uhyre og let tilgjængelige Forraad deraf i de fleste
Lande, og indeholder den nogle Procent Kobber, kan dette
tillige udvindes af Residuet fra Forbrændingen. For at an-
vende den behøves egentlig kun Ovnene at forandres, ogsaa
maa Syren i mange Tilfælde og helst altid renses for Arsenik.
Ovnene.
1. Schakto'vne. DeældsteengelskeOvne, der nu ere
opgivne, beskrives som lignende Kalkovne, der vare dækkede
foroven med en Kuppel. De fyldtes ovenfra, medens den ud-
brændte Masse udragedes forneden. I Precthl’s Encyclopædie,
14 B. (1846) findes en saadan fra Newcastle on Tyne afbildet.
De nyere engelske Ovne1) («Kilns») ere forsynede
med Riste, hvad de gamle ikke vare; de ere Schaktovne
5!-' til 11' høie; Høiden retter sig efter om Kisen er meer
eller mindre rig paa Svovl, de lavere foretrækkes i Reglen.
Tværsnittet er foroven 4', ved Risten 2—3' i Hver 12te
Time fyres 4 Ctn. Kiis i Stykker. Risten kan efter Behag
gjøres meer eller mindre aaben. De ere lukkede foroven, og
Afledningsrøret fører til en for flere Ovne fælles Hovedledning.
Paa en af Siderne findes et Par Aabninger for at kunne brække
op i Kisen eller indlede Luft, hvis det er nødvendigt.
Ved Oker i Harzen2) vare tidligere fire, i den sidste
Tid otte af samme Konstruktion byggede sammen, saaledes, at
der tidligere var to, nu fire under samme Hvælving; en mellem-
liggende Kanal, der tillige tjener til Bortbringelsen af de ud-
brændte Masser, fører Luften til Ovnene, der ingen Rist have,
hvorfor de maae ophedes stærkt, førend Indfyldningen af Kiis
kan begynde; men er Forbrændingen først indledt, fortsætter
den sig uafbrudt. Mellem to og to Schakter findes foroven en
Kanal, hvori Kasser med Salpeter og Svovlsyre indbringes, og
Salpetersyre-Luften blander sig da med Svovlsyrlingen i de
murede Afledningskanaler ovenover Ovnen, hvorfra den føres
videre ved Støbejernsrør og afkjøles saaledes underveis.
De westphalske Ovne ere noget forskjellige derfra3).
’) Wagner: Jahresber. 1864. jvf. Muspratt-Stohmann: Techn.Ch. III. p. 1586.
2) Dingl, p. Journ. 154 p. 181 (Knocke).
3) Bolley: Chem. Technol. VII p. 196.