Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Inflydelse paa den øvrige chemiske Industri

2 (han døde der 1634) angives i) som den, der har ind- ført denne Methode der. Den tørste paalideiige Meddelelse oin Svovlsyrefabrikationen i England er do£ kun den af Dos- sie i hans Elaboratory laid open (1758): »at der skal være udtaget et Patent derpaa for nogle Aar siden« l). Dr. Ward angives af Nogle som den, der først oprettede en Svovlsyre- fabrik i England, og det fortælles, at han brugte Glaskolber dertil og solgte Pandet for l sh. 6 d.—2 sh. 6 d; han havde Patent derpaa og arbeidede endnu, da Roebuck begyndte 1746 ')• Til samme Tid som i England eller snart efter begyndte Fabrikationen i Holland.2) Den første Tilvirkning af Svovlsyre ved Forbrænding af Svovl blandet med Salpeter, der har faaet Navn af engelsk Svovlsyre enten paa Grund af, at det er i England, at den først er fremstillet fabrikmæssig, eller vel rimeligst, fordi det var derfra, at den først forsendtes til andre Lande, skete saa- ledes i Glaskolber; og om disse ogsaa efterhaanden antoge kjæmpemæssige Dimensioner (100—300 Potter), saa vare de saavelsom lignende Kar af Steentøi, der ogsaa anvendtes, dog baade skrøbelige og i Form og Størrelse uhensigtsmæssige. Tillige brugtes ved disse en uforholdsmæssig Mængde Salpeter (25j|), °£ Syren var meget ureen. Udbyttet paa denne Maade angives hos Poppe3) til 350 Ü god Vitriololie af 400 Svovl. Disse Kolber, der en lang Tid anvendtes i England, Holland, Frankrig og Tydskland, ombyttedes derfor med bly- fodrede Kasser; men efterhaanden som Forbruget af Svovlsyre tiltog med, at den fandt en mere og mere udbredt Anvendelse, voxede Kasserne til Kamre. De tørste af denne Art bleve byggede af Roebuck 1746 i Birmingham og 1749 i Preston- pans i Skotland4), senere indførtes de i Frankrig og Øster- rig5). Roebuck kunde nedsætte Prisen til 4 pence pr. U “) og udførte meget til andre Lande. Afsætningen tiltog hur- tigt, og Parkes beretter om en tredie Fabrik, der oprettedes 1756 med større Kammer (10 Fod i □), en fjerde 1772, og en eiendommelig 1783 med 71 Cylindre, 6' i Tværmaal og 6' høie, og i hver Cylinder et Forbrændingssted; men den gik snart overstyr. Ved Indførelsen af blyfodrede Kamre forandrede Methoden sig dog i Begyndelsen ikke fra den, der var anvendt ved Glaskolberne. Man kom noget Vand paa Bunden af Kammeret 1) Kopp: Geschichte der Chemie III. p. 305 og II. p. 126. 2) Parkes: Chemical Essays II. p- 388—389 jvnf. Dingler: polyt. Journ. 27de Bind efter mech. Magazin Nr. ‘233. 3) Poppe. Technologische Lexicon V. (1820) p- 491. ’) Parkes. Chemical Essays II. (1815) P- 393 394. ■’) Efter Wagners Technologie II. i Rouen 1774 ved llolker (jvf. Kopp) og 1802 i Østerrig. Dingl, p. J. 27de B.