Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Inflydelse paa den øvrige chemiske Industri

I 3 og indsatte Blandingen af Svovl og Salpeter (c. 20^}) i Leer- eller Jernskaale umiddelbart paa Bunden eller paa et lille Bord af J31y, tændte Svovlet og Jukkede Kammeret. Naar man antog, at Processen var forbi og Syren fortættet, blev Kammeret aabnet og udluftet, forat derefter en ny Proces kunde begynde, og saaledes videre til Vandet var mættet til- strækkelig med Syre. Hyppig maatte man tænde Svovlet flere Gange, fordi Fugtighed slog sig derpaa, og da Indsætnings- maaden derved blev meget besværlig, fandt man paa at sætte Skaalene paa en lille Vogn, der rulledes ind. Istedetfor at komme Vand paa Bunden af Kammeret, brugte Nogle at fugte Væggene ved at gyde Vand ned over dem, Andre at lede Damp ind. ‘) Af en Beretning fra Pay en i Dictionaire technologique (I. p. 12;>) fra 1822 erholder man en Tdee om Fabrikationens Til- stand i Frankrig i Slutningen af Aarhundredet. Han siger deri, at Svovlsyre blev først fabrikeret i Frankrig for 40 Aar siden og paa en meget mangelfuld Maade. Den sædvanlige Methode skildrer han derefter som den ovenfor meddeelte rned Vognen. De blyfodrede Kamres Størrelse angives til 121 — 243 Kubikmeter (4000 - 8000 Kub.'). Inddainpningen af den fortyndede Kammersyre skete først i et Blykar til B. og derpaa i Glasretorter ved en Galeerovn til 66 ° B. = 1,845 Man erholdt ikke mere end 150 H, sjelden 200 M Syre af denne Styrke istedetfor 312,50 H (med 62,50 77 Vand) af 100 U Svovl. Residuet fra Forbrændingen, der indeholdt 25—303 Svovl, blev i Begyndelsen bortkastet, senere be- nyttedes det til Allun. Man har imidlertid ogsaa prøvet at skille Forbrændings- rummet fra det egentlige Kammer, ved at indeslutte hiint i en Kasse af Bly, Steentøi eller Støbejern, der sattes i Forbin- delse med Kammeret, forat uudgaae at Fugtigheden skulde sjaae sig paa Svovlet og hindre Forbrændingen* 2). Wullich fortæller, at Methoden med Vognen dog anvendtes mange Ste- der f. Ex. i England, Østerrig og Danmark. Medens Fabri- kationen paa disse Maader skete periodevis, med afbrudt For- brænding, havde man dog allerede baade i England og Frankrig forsøgt uafbrudt Forbrænding. 1 en ar sine første Former beskrives3) denne Methode som udført af Struve ved en Række af syv wulfiske Flasker af Steentøi, der vare indbyrdes forbundne og stillede paa smaa Ovne, den ene lidt høiere end den anden. I den første, den ') jvf. Wullich: Die Fabrikation der Schwefelsäure. Berlin 1815, (skrevet 1809—1814 efter en Reise), Dr. Atkins Beretning i Barlow: Treatise on the Manuf. and Machinertj of Great Britain 1836 og fl. A. 2) Chaptai: Chemie appliquée aux arts III. (1807). Han fortæller, at han har brugt det i lang Tid, indtil han foretrak uafbrudt Forbrænding. ■''! Poppe. Techn. Lexicon. V. (1820) p. 491. 1’