Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

6 blive til en fast tør Masse, der hæfter sig fast til det yderste Lag af Epidermis (Overhuden) medens de yngre Lag danne det saakaldte Rete malpighii. Her maa man bemærke, at hvis Overhuden (Epi- dermis) i levende Tilstand bliver berøvet sit yderste Lag, sin Overhud, saa danner der sig paa dens yderste Flade en tynd Hinde af en halvtflydende, strukturløs Væske, der ikke er over 0,005 Linier tyk, og som igjen ved en vis I roces dannei en ny Epidermis. Der danner sig nemlig solide <<Kjærner» eller Spirer i Væsken- disse omgive sig med Cellevægge og løftes lang- somt op til Overfladen, idet der danner sig nye «Kjærner» nedenunder dem; disse Kjærncceller hentørres lidt efter lidt, og danne derved en ny Epidermis. Dette nydannede Væv er baade i anatomisk og fysiologisk Henseende forskjellig fra det oprindelige Hudvæv og kan strax ses paa det garvede Læder. Efter Rete malpighii følger Bindevævs- trådene, Hudens Sved- og Fedtkjertler. Hertil slutter sig Haarsækkene, saavel som selve Mas- sen af Bindevævssubstansen, samt Aarerne og Musklerne, som lidt efter lidt fortætte sio- omforme sig til den egentlige Læderhuds Maskenet Den egentlige Læderhud bestaar af den elastiske og modstandskraftige Masse, hvis Seighed vi saa ofte har havt Beviser paa i vore Saalcr, og hvis Smidighed og Elasticitet vi saa ofte har beundret i det af Bøffelskind tilberedte Semslæder. Vi finde i den egentlige Læderhud toruden de allerede omtalte Aarer, ’ Nerver og Muskler med deres nødvendige fine Fedtdannelser og det derimellem liggende bløde Bindevæv, det allerede før omtalte elastiske Væv. Birchow lærer os, at dette elastiske Væv er dannet af Cellekamre og ligger som grove glatte Devier 1 Huden. Dette Væv danner den inderste