Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

7 Del af Læderhuden, og modstaar Syrer og Al- kalier, naar disse allerede har angrebet Hudens Slimhinder, Fedtdannelser og Bindevæv. De i Huden forekommende Muskler indeslutte meget, som er værdt at kjendc for en Garver. Autori- teter, som Rollet, Birchow og Liebig har frem- sat, at Musklerne i Huden ere sammensatte af smaa Bundter af Trevler, der ere forbundne ved Tværbaand. Trækker nu i den levende Hud en Muskel sig sammen, saa viser det enkelte Bundt sig bredere, men 1 værbaandene smallere. Musk lerne i Overhuden, som strække sig fra Grunden af Haarrødderne helt ud til den yderste Hud- hinde, spille en stor Rolle. Det er disse Muskler, som i levende 1 ilstand ved deres Sammentrækning hos Menneskene danne den saakaldte Gaasehud, men som tjene Dyret til, ved deres Sammentrækning at værge sig mod Insekterne. I den garvede Hud vise disse Muskler sig som de fastere Underlagspartier. De danne enten den naturlige Chagrin-Narv, som ved det fine Saffian, eller træde frem som grove og uregelmæssige Narvdannelser i daarligt forarbejdet Overlæder. Vi vende os nu til det saakaldte Fedt- eller Underlagsvæv. For Garveren har dette næsten slet ingen praktisk Værd, idet det hliver fjernet fra den egentlige Læderhud ved Afstødning ellei Afskjairen, og i de fleste Tilfælde slet ikke bliver garvet med. Denne svampede, fedtede Masse er givet den levende Hud til Beskyttelse. Imellem Underlagsvævet og Læderhuden ligger det Aarenet, som er enhver Garver be- kjendt. Det anviser nøie det Sted, indtil hvilket han har at fjerne Fedtvævet fra den egentlige Hud. Saavidt angaaende Hudens Anatomi; vi gaa nu over til dens kemiske Egenskaber, og navnlig til dem, der har Interesse for Garveren. Vi vil