Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

8 strax adskille tre Ting, nemlig Æggehvidestofferne og de limgivende Substanser i Huden paa den ene Side og de hornagtige samt de elastiske Dan- nelser paa den anden Side. Moleschott, saavel som Mulder, lærer os, at de æggehvideagtige Legemer høre med til’ de oprindelige Dannelser af Dyrenes Hud, af hvilke de øvrige senere udvikle sig. Det er af Vigtig- hed for Garverne at vide, at de oprindelige i den dyriske Hud forekommende Dannelser lidt efter lidt fra bløde, æggehvideagtige Legemer omdanne sig til fastere Substanser, og at der samtidig med denne Omdannelse foregaar en anden, hvor- ved Hudens Textur (Bygning) aldeles forandrer sig. Et tydeligt Exempel, grebet ud af Gar- vernes Praxis, frembyde Skindene af de unge Kalve. De ere ifølge deres fine Textur vel egnede til at fremstille meget glatte og smukt tilberedte Skind, medens den samme Hud, naar den tages af Dyret i den Tid, det er begyndt at spise Græs, trods al anvendt Omhu beholder et giovt Udseende, bølge vi den samme Hud, og trække vi den af Dyret, naar det endnu er en ung, velfedet Okse, saa vil den som «gejl Hud» (fed Hud) kunne blive til noget helt’ andet under Garverens Hænder, end hvis det var den samme Hud af en forsulten, gammel Trækoxe eller en udtjent Ko. Her er overalt de ægge- hvideagtige Stoffer i Huden forsvundne, og lidt efter lidt gaaede over til grove Traade, og det til Skade for Eabrikationen. Birchow lærer os i sin Cellebeskrivelse, at Bindevævet, og kun dette alene, er den egent'- lige limgivende Substans, og han udtaler sig derom i en Privatkorespondance saaledes, at selve Cellen aldrig giver Lim. Den 1 raadmasse, som ligger mellem Cellerne, indeholder Limen. Æggehviden holder sig tildels