ForsideBøgerLæderets Fysiske og Kemis…ens Indvirkning på Samme

Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Forfatter: J. C. H. Lietzmann

År: 1882

Forlag: L. A. Jørgensen

Sted: København

Sider: 309

UDK: 675

Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
101 varigt antaget de Egenskaber, man forlanger af den. En Bortfjernen at den overflødige Fedtmasse ved den Indsæbningsproces, vi lærte at kjende i Semsgarvningen, finder dog ikke Sted her. Saa primitiv den omtalte Fremgangsmaade end synes at være, saa ligger der dog i den Maade, hvorpaa man behandler den raa Hud, førend man indfedter den, noget, hvorfor man maa yde Empiriken (Erfaringen) fuld Aner- kjendelse. Af alle Huddannelser besidder Rete-malpighii og den derpaa siddende Hudhinde den mindste Modstandsevne mod ydre Magt, Rete-malpighii indeholder nemlig det yngste Element, Ægge- hviden, i rigeligst Mængde; Epidermis er kun temmelig løst sammensat, der findes hverken i Rete-malpighii eller Epidermis Hudtraade, og det er altsaa indlysende, at der ikke kan være Tale om stor Holdbarhed i disse Hudlag. Hele Bygningen er saaledes, at en alt- for stærk Spænding bevirker, at de yderste Hud- hinder sprænges, og at der ved fortsatStrækken, Bøjen eller Riven, maa opstaa en videregaaende Revnen i de indre Hudlag. Her har nu Empiriken hjulpet fortræffeligt til; den har bragt Garveren til at borttage hele denne Hudhinde og saaledes bortrydde, uden at svække Hudens Holdbarhed, den første Im- puls til Skrøbelighed. Ved Fabrikationen af Drivremme, og i det Hele taget af Remme, der skulle kunne udholde et stærkt Træk, er dette aldeles nødvendigt. Denne Garvemethodes Værd ligger ikke alene i den mekaniske Bearbejden af den afhaa- rede Hud, men ogsaa i den Maade, hvorpaa Garveren behandler de Huddannelser, der ere for- bievne i Huden.