ForsideBøgerLæderets Fysiske og Kemis…ens Indvirkning på Samme

Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Forfatter: J. C. H. Lietzmann

År: 1882

Forlag: L. A. Jørgensen

Sted: København

Sider: 309

UDK: 675

Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
.107 idet der kommer forskjellige Chatteringer i dettes Farve. Blodpletter paa Huden, underløbne Hud- steder, stærkt indlejret Fedt, alt dette kan ses paa Fabrikatet; dette er et sikkert Bevis paa, at Huden ikke er blevcn meget forandret eller an- greben. Ved Fabrikationen af Trommeskind og Per- gament er det alene Alkalier og alkaliske Jord- arter, der indvirke paa Huden. Disse Stoffer opløse, som vi før have omtalt, Æggehviden, og trække den tildels ud af Huden; de indlejre sig i Stedet for Æggehviden og for- blive i Huden efter Tørringen, idet de omdannes til en, i Vand uopløselig, Masse. De omhylle Huddannelserne, og beskytte dem mod Forraad- nelse. Ved Fabrikationen udvasker man først den raa Hud, og befrier den for Blods og Smuds. For fuldstændig at fjerne Blodet, overgyder man Huden med en Blanding af en Del*) Potaske til 50 Dele varmt Vand og to Dele stærk Brænde- vin. Huden udblødes godt i denne Blanding, som bestandig maa holde 160 Reamur. I denne Væske ligger Huden i flere Dage; efter denne Tid ere de hentørrede Blodklatter opløste, og kunne fjernes fra Huden ved gjentagen Af- vasken og Udstrygen. Denne Methode har Dr. Artus fremstillet i «Gerber Zeitung» VI Aargang Side 8. Nu bliver den raa Flud bearbejdet med en Blanding af Kalkhydrat og Aske, indtil Haarene ere løsnede i deres Sæde, og altsaa ere i Stand til at bortfjernes. Den Hud, der er bestemt til Pergament, bli- ver efter Afhaaringen lagt i frisk Kalkvæskc, *) Med D( le menes altid Vægtdele, hvor ikke netop det modsatte er fremhævet. Q. A,