Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
medens man til den Hud, der er bestemt til
Trommeskind, benytter en Lud af Træaske med
en ringe Tilsætning af Kalk; i det sidste Til-
fælde skulle de enkelte Hudlag ligge saa fast
sammensluttede som muligt.
I begge Tilfælde bliver den afhaarede Hud,
som er bleven mere eller mindre efterkalket,
vasket og skyllet i rent, klart Vand, for at den
kan renses for de Kalkdele, som hænge ved den.
Den bliver derpaa udspændt i en Ramme.
Imedens Huden endnu er vaad, glatter man
Indersiden og Narvsiden, og tørrer den derpaa i
Luften, idet man overstryger og indgnider den
med kulsur Kalk (Kridt). Udspændingen og
Indgnidningen maa foretages med den største
Varsomhed. Solskin, Hede, Kulde, vaadt og
fugtigt Vejr, alt virker skadeligt. Viser der sig
under Tørringen Fedtpletter paa Huden, saa fjer-
ner man dem ved Vasken med Kalkmælk. Til
Slutning bliver Skindet afslebet og poleret, hvor-
ved det, ligesom ved Blegningen og Farvningen,
faar et smukt Ydre.
Det er indlysende, at Kalken, som er for-
bleven mekanisk indlejret i Huden, under Ab-
sorbtion af Kulsyre omdannes til en haard, i
Vand uopløselig, Masse. Det, at Kalken er for-
bleven i Huden, gjør en dobbelt Gavn. For det
første ligger Kalken indlejret mellem de enkelte
Huddannelser, og holder dem ude fra hverandre,
og for det andet omslutter den Huddannelserne
som en, i Vand uopløselig, Masse og beskytter
dem mod Forraadnelse.
Den Methode, hvorefter man fabrikerer disse
Hudpræparater, minder kun i Begyndelsen om
de andre Methoder ved Lædertilberedningen.
Det, som disse Methoder have fælles, er Afhaa-
ringen ved Kalkhydrat, men efter Afhaaringen
gaa de hver sin Vej Ved de almindelige Me-