Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

o> s den Egenskab, at den holder Æggehviden opløst og paa samme Tid Huden i en med Vand stærkt svanger Tilstand. Muld er siger i sin Kemi, at Vinstensyre holder Æggehvide opløst, selv om man sætter Alkohol og Garvesyre til. Vinstensyren har en lignende Virkning un- der selve Garveprocessen. Fylder man en Blære med Æggehvide og lægger man Blæren i en Væske, der indeholder Vinstensyre, saa vil Ægge- hviden, uden at coagulere, svulme stærkt op. Læg- ger man nu Blæren i en Tanninopløsning, saa skrumpe Væggene strax sammen, men ved en Tilsætning af Vinstensyre spændes de igjen, og man kan vedblive med dette, indtil Blærens Æggehvide tilsidst fuldstændig ligger under for en af Syrerne. En Hud, der bliver garvet paa denne Maade, vil meget hurtigt fyldes med den tanninholdige Væske, der omgiver den, men dens Æggehvide- legemer ville, naar man ikke passer godt paa, tildels ødelægges og svømme ud af Huden; dette bevir- ker, at denne faar en svampet og løs Textur. Ved den langsomme Garvning af Saalelæderet forholder det sig ganske anderledes. Ved denne Fremgangsmaade bringes Fludens Æggehvide og limgivende Substans til at svulme op før den egentlige Garveproces. Huden bringes ved Svelle- processen til at strutte af Vand, men for det første sker denne Opsvulmen ikke ved Hjælp af Stoffer, der ødelægge Æggehviden, for det andet har Æggehviden bibeholdt Evnen til at coa- gulere og for det tredie forbandt baade Ægge- hviden og den limgivende Substans sig med Tanninen til en uopløselig Masse. Under hele Garveprocessen blev der trukket Vand ud af Hu- den, og Huden tørrede derved mere og mere ind. Denne Udtrækken af Vand og paafølgende Ind- tørren af Huden giver her, som ved enhver Garve-