Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

s co methode, den færdiggarvede Hud sin faste, slut- tede Textur. Skal Ombytningen af Væsker under Garve- processen befordres ved store Vandmængder, saa har Empiriken igjen fundet den bedste Methode til, at dette kan lykkes. Den brin- ger ikke alene før Garvningen store Vandmæng- der ind i Huden, men den sørger ogsaa for, at der under Garvningen befinder sig store Vand- mængder udenfor denne, saaledes at Huden kun virker som porøs Skillevæg for de Væsker, der ombyttes. I Orienten og nogle Steder i Amerika garver man endnu den Dag i Dag Huden paa følgende Maade. Man syr den Hud, der skal garves, sammen, saaledes at den danner en Sæk ; derpaa stopper man tanninholdige Vegetabilier i den, og fylder den helt med en tanninholdig Væske. Naar man har gjort dette, syr man den helt sammen og kaster det hele i et med Vand fyldt Kar. Om- bytningen af Væsker begynder strax, og fuldbyr- des meget hurtigt. En Hud, der er garvet saaledes, mangler dog det sluttede i Texturen, den er, som mange Produkter af Hurtiggarveriet, ikke rigtig solid; de limgivende Substanser blive kun lidet eller slet ikke berørte af Garveprocessen, og det er kun Æggehviden, der er koaguleret. Bevægelse fremskynder Ombytningen. Man søger derfor ad mekanisk Vej at bevæge baade Huden og den Væske, der omgiver den. Man har forsøgt at udføre dette ved Hjælp af Skovlhjul, ved Hjælp af Kar, der drejede sig om deres Axe, ved at bevæge Huden i en Strøm af