Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

''fr- c* en stadig lige stærk, tanninholdig Væske, ja selv ved Hjælp af en Luftpumpe. Thomas John Knowley og Duesbu ry angave i Aaret 1826 en Fremgangsmaade, ifølge hvilken de garvede Huden i et lufttæt Kar. Ved Hjælp af en Luft- pumpe sugede de Luften ud af Hudens Porer. Charles Kb oderer anvendte tyve Aar derefter en Luftpumpe i det Store, idet han vilde garve Huder i et stort, lufttæt Rum. Vil man klare sig Luftpumpens Virkning, kan man anstille følgende Forsøg; Man lægger i et Glaskar den Hud, der skal garves, samt fint malede tannin- og proteinhol- dige Vegetabilier Derpaa fylder man Vand i, indtil Væsken naar % af Karrets Højde, bringer det hele ind under en Luftpumpe, og pumper Luften ud af Karret. Lidt efter lidt synker Kvægsølvet i Pumpens Barometersøjle og der strømmer Tusinder af smaa Luftblærer op af Væsken. Dette hører snart op, men Gjæringsprocessen foregaar alligevel i de tannin- proteinholdige Vegetabilier. Ved denne Gjæringsproces udvikles forskjellige Luftarter, og man ser da lidt efter lidt Kvægsølvsøjlen i Ba- rometret igjen indtage sin forrige Plads. A mold i har fremsat den Anskuelse, at en Gjæring som den, der foregik i Karret, ikke er en Ødelægelse af et organisk Stof, men tvært imod en ny Organisation i dette. Vi se det saa tydeligt ved Dannelsen af Bærmecellerne. Disse fremstaa ved Begyndelsen af Gjæringsprocessen; deres større eller mindre Udvikling er betegnende for Gjæringens Fremskridt og deres endelige Af- lejring betegner, at Gjæringen er endt. Denne Bærmedannelse absorberer Ilt og af- giver Kulsyre. I vort Glaskar finder, ved Anven- delsen af tannin- og proteinholdige Vegetabilier, en virkelig Gjæring Sted i Sukkeret. Der udvik-