Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

128 kemiske Forbindelse. Leban Emery anvendte hertil Salpeter, Alun og Glaubersalt. Det første har, af Grunde, vi før have omtalt, sine store Misligheder og benytter man det andet, risikerer man, at Æggehviden fuld- stændig coagulerer, saaledes, at Huden nok bli- ver garvet, men ikke barkgarvet. Det synes os umuligt, ved Tilsætningen af Salte eller Mine- ralsyrer, at kunne gjøre den limgivende Substans mere modtagelig for Tanninens Indvirkning, thi det er os bekjendt, at det mest hensigtsmæssige Middel, vi kunne benytte, er vegetabilske Stoffer. De vegetabilske Syrer, der udvikle sig under Garveprocessen, opløse den limgivende Substans, og gjøre den modtagelig for Tanninens Ind- virkning. At anvende Stoffer, der alene ere i Stand til at bringe Æggehviden til at coagulere, kan med andre Ord kaldes: at forene Hvidgarveriet med Barkgarveriet. Det var Meidinger, der først forsøgte dette. Man opnaar rigtignok herved en hurtigere Garvning, men afset fra, at Processen alene be- rører Æggehviden, skade de frie Salte og Ler- jordhydratet, vi anvende, Læderet ganske over- ordentligt. Thi enten forblive de i Huden, og de bibringe da denne højst hygroskopiske Egen- skaber, som gjøre den ubrugelig til mange Øje- med, eller ogsaa blive de udvaskede af denne; de efterlade da tomme Rum, som let indsuge Vand, og som give Læderet et magert Udseende. De Væsker, der skulle ombyttes, maa være af forskjellig Natur, og de Methoder, som, ved Benyttelse af dette, søge at fremme Hurtiggarvningen, grunde sig alle paa,