Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Tillæg til „Mordisk Grarvertidende“ Nr. 10. at Væskerne for sig alene skulle være i Stand til at bringe Hudens Æggehvide til at coagulere, og at disse Væskers Molekuler skulle lejre sig imellem de lidt efter lidt coagulerende Ægge- li vide legemer, skyde sig ind i de fineste Haar rør, og hindre enhver Sammenkrumpen i Hudhinden, thi dette vilde medføre, at denne blev uigjennem- trængelig for den senere indtrængende Garvesyre. Da Væskerne skulle være af højst forskjel- lig Natur, og hver for sig være i Stand til at garve Æggehviden, har man forsøgt paa, i btedet for den vandholdige Tanninopløsning at benytte vinaandige Extrakter. Her er Forskjellen mellem Væskernes Natur betydeligt forøget ved den vin- aandige Opløsning, og Vinaandcn er for sig alene i Stand til bringe Æggehviden til at coagulere, og følgelig garve Huden. Denne Methode har vel den Fordel, at Ægge- hviden er bleven garvet i langt kortere Tid end ellers, men Coaguleringcn, er foregaact under en saa stærk Vandabsorbtion, at det fær- dige Fabrikat er tørt og haardt. Methoden har intet praktisk Værd, Læderet taber i Kvalitet, og Materialerne ere kostbare. Om denne Methode kan man læse følgende i den ilte Aargang af Gerber Zeitung»: Opløste i Alkohol gjennemtrænge Garvestof og Farvestof let den afhaarede Hud, og man faarsomProduktet stærkt farvet og indfaldet Læder, som afgiver, naar det opblødes i Vand, en stærkt mørkebrun, paa Garvestof og Extrak- tivstof rig Væske. Produktet er aldeles ikke, som man under- tiden fejlagtig kalder det, et Lin-Tannat, thi kun Æggehvidestofferne ere blcvne garvede af den ind-