Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

133 virke paa samme Tid og kun herved opnaar man et saa smukt Resultat. I den nyere Tid benytter man hyppigt denne Fremgangsmaade, og det særligt ved Lædere, hvor den limgivende Substans ikke skal paa- virkes. Vi have omtalt de Methoder, der ere base- rede paa, at en hurtig Ombytning af Væs- kerne virker befordrende paa Garvnin- gen, og vi ville nu vende os til det andet store Princip i Hurtiggarvningen, nemlig det, at Tan- ninindholdet i den Opløsning,' man an- vender til Hudens Garvning, skal være saa stærkt som muligt, og ikke maa for- ringes under Garveprocessen- der maa endvidere ikke findes Stoffer i Tannin- opløsningen, som kunne virke mekanisk hemmen de paa dennes Indtrængen i Huden, og heller ikke Stoffer, der have større Affinitet o: Tiltrækning til de forskellige Huddannelser end Garvesy- ren, og som alts a a maa virke kemisk hemmende paa dennes hurtige Forbin- delse med disse Huddannelser. [følge de kemiske Grundsætninger kan der kun opstaa en kemisk Forbindelse mellem for- skjellige Legemer, naar disse ere i Berøring med hinanden, og naar i det mindste det ene af Stof- ferne er i flydende Tilstand. Som Følge heraf kan en raa Hud og tørt Garvestof ligge ved Siden af hinanden i al Evighed, uden at Huden vil blive garvet Garveren giver, idet han anerkjender dette, baade Huden og Gårvestoffet Vand. 1 Barkgarveriet udluder han de tannin- og