Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

b— NC indtræder netop dette Tilfælde. Den Garvesyre, vi anvende, er i Stand til at bevirke dette, og den bibringer desuden Olien Evnen til at virke frem- mende paa Æggehvidens Coagulation. Man kan anstille følgende Forsøg: Man fyl- der i et Kar, der er til at lukke, en stærkt con- centreret Opløsning af tannin- og proteinholdige Vegetabilier, sætter hertil Bomolie, Terpentin eller Petroleum, og lægger et Stykke Hud ned i denne Blanding. Sætter man nu Karrets Ind- hold i stærk Bevægelse, f. Ex. ved Omdrejning, saa begynder Garveprocessen strax. Hudstykkel skrumper ikke sammen, selv om Tanninopløsnin- ger er nok saa stærk, og den indre Kærne bliver bli- ver ikke skraat begrænset af den Del af Huden, der bliver garvet udefra og indefter. Lader man det hele staa i Ro, saa afsætter der sig ovenpaa Garvevæsken en geléagtig Masse, der bestaar af Fedt, Planteæggehvide og I?arvestoffer. Fjærner man dette fra Garvevæsken, bliver den natur- ligvis mere flydende. En heftig Rysten bringer paany alt i Bevæ- gelse, og fremskynder den paabegyndte Garve- proces. Anvender man Bomolie i Stedet for ætheri- ske Olier, saa fremskynder smaa Portioner Eddike- syre Garvningen endnu mere, og efter faa Dages Forløb er Hudstykket fuldstændig gjennem- garvet. Sætter man en lille Dosis Phenyliltehydrat, der er opløst i Svovlkulstof, til denne Blanding, saa fuldbyrdes Garveprocessen i faa Timer. De endosmotiske Kræfter blive saa at sige an- spændte til det yderste, saavel ved Forskjellighe- den i Væskernes Natur, som ved, at Stofferne for sig alene ere i Stand til at bringe Æggehviden til at coagulere og ved, at Fedtet indlejrer sig mellem Molekulerne. Alle disse Omstændigheder