Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Vandet i sine Bestanddele, og samler man disse
op i omvendte Reagensglas, har man efter nogen
Tids Forlob et vist Rumfang Ilt og det dobbelte
Rumfang Brint. Den Ilt, vi her have fremstillet,
har en stikkende Lugt, som vi ikke mærke ved
Ilt, vi have fremstillet paa anden Maade. Grun-
den hertil er, at vi ikke have ren Ilt ved den
positive Pol; en større eller mindre Mængde af
Ilten har omdannet sig til Ozon og det er denne
Luftart, der giver Ilten dens stikkende Lugt.
Ozon dannes næsten altid, naar en elektrisk Strøm
gaar gjennem ren Ilt, og man har herved forkla-
ret det F'ænomen, at Vand efter en stærk Tor-
denregn er meget ozonrigt.
Vandet har i Almindelighed følgende fysiske
Egenskaber.
Dets Vægtfylde er sat som Enhed. Det fry-
ser ved o° R., men kan dog vedblive at være
flydende lige til 9,6° R., men det skal da
staa ganske roligt, og den mindste Bevægelse
vil bringe det til at fryse. Vandet har sin største
Tæthed ved en Temperatur paa --1- 40 R.; det
udvider sig altsaa, naar det fryser, og man kan
i Naturen se, hvorledes Frosten kan sprænge
Klippestykker. Ved en Atmosfæres Tryk sam-
mentrykkes Vandet 7So Milliontedel. Ved en
Temperatur paa 8o° R. eller ioo° C. koger Van-
det, og Dampene have en saa stor Udvidelses-
kraft, at de kunne sprænge de største Kjcdler.
Medens Kildevand og Flodvand aldrig er
rent, kan Regnvand og Snevand dog paa det
nærmeste kaldes rent Vand. Til mange Arbejder
kan man saaledes bruge Regnvand i Stedet for
kemisk rent Vand. Skal man absolut benytte
kemisk rent Vand, maa man ved Destillation
rense det for fremmede Stoffer.
Garveren befinder sig i den samme Stilling
som Kemikeren} Garveren foretager ligesom denne