Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

159 rent kemiske Operationer, og han maa altsaa saavidt muligt søge at undgaa fremmede Stoffer, der kunne virke forstyrrende paa Garveprocessen. Havvand og Mineralvande ere komplet ubrugelige, thi de indeholde Stoffer, der ind- virke skadeligt paa Garveprocessen. Havvand indeholder en stor Del Kogsalt, Klormagnesium, svovlsur Kalk, svovlsurt Magne- sia, Klorkalium, kulsur Kalk o. s. v.; alle disse Stoffer virke skadeligt paa Garveprocessen, idet de ikke alene indlejre sig i Huden, men ogsaa danne Forbindelser med de tannin- og protein- holdige Vegetabilier, der virke ødelæggende paa disse. Mineralvand indeholder de ovennævnte Stof- fer og desuden andre Stoffer, ofte i stor Mængde; det indeholder næsten altid Kulsyre i Overskud. Benytter man j e r n h o 1 d i g e eller k u 1 s y r e h o 1 d i ge Mineralvande ved Kalkningen af Huden, dan- ner de med Kalken uopløselige Forbindelser, som indlejre sig i Huden, og der virke skadeligt paa Fabrikatet. Saadanne Lædere ere haarde at føle paa, de have en mørkebrun Farve og ere lysegule i Snittet. Huder, der ikke komme i Berøring med Kalk, blive godt konserverede af det jernholdige Vand; Snittet i det færdige Læder er endogsaa skuffende fedt garvet, medens det kun blev mørkt farvet ved almindelige Jernsalte. Benytter man jernholdigt Vand til den egentlige Garveproces, saa viljernet ødelægge Virkningen af Garvesyren, thi Jernet er det bedste Prøvemiddel for Garve- syre, det vil sige: Jernet forbinder sig meget let med Garvesyren. Der opstaar da lignende Jern- forbindelser som de, der forekomme i Blæk; Huden bliver farvet sort af Garvesurt Jernoxyd- oxydul, og ikke garvet. Naar Huden kommer i Berøring med jernholdigt Vand og Garvesyre bliver den i Begyndelsen mørkegraa, derpaa brun