Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

o og tilsidst sort. Ved større Tilsætninger af tan- nin- og proteinholdige Vegetabilier dannes der garvesur og gallussur Jernforilte; disse Forbin- delser ere farveløse, og herved blive de Steder, der før vare sværtede af Jernet, lysere i Farve, og der viser sig en stærkere Slimaflejring. Dette har sin Grund i de forskjellige Iltningsgrader, hvori Jernet optræder. Ifølge det foregaaende skal man altsaa kun benytte Tilsætninger af Jern, hvor et Overskud af Garvesyre ubetinget skal ødelægges. Ligesaavel som Havvandet og Mineralvandet maa man undgaa Kildevand, som er meget svang- ert med kulsur Kalk, kulsur Magnesia, Gips- Mangnesiasalte, Klorkalium, Klormagnesium eller Nitrater. De anførte Stoffer forbinde sig nemlig i de forberedende Procsser med de Stoffer, vi be- nytte , og disse Forbindelser ere mere eller mindre skadelige for Garvningen. Flere af disse Stoffer ere endvidere stærke Baser, som ikke ale- ne fælde Garvesyren — det vil sige danne uop- løselige Salte med denne — men som ogsaa hindre enhver Syredannelse i Proteinlegemerne. Optræde forskjellige Jordarter i Kildevandet, saa duer dette aldeles ikke til Garvning, da Hu- den nemt raadner deri. Varmt Kildevand kan ikke godt benyttes, da altfor stærk Varme virker skadeligt paa Huden. I Naturen afsætter de fremmede Bestanddele i Kildevandet sig lidt efter lidt under Kildens Løb; herpaa grunder sig den Kjendsgjerning, at Strømme indeholde færre Bestanddele ved deres Munding end nær ved deres Udspring. Flodvand, som er befriet for de oven- nævnte Bestanddele, er det bedste Garveren kan anvende. Efter heftige Regnskyl skal man ikke benytte det, da det efter Regnvejr indeholder