ForsideBøgerLæderets Fysiske og Kemis…ens Indvirkning på Samme

Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Forfatter: J. C. H. Lietzmann

År: 1882

Forlag: L. A. Jørgensen

Sted: København

Sider: 309

UDK: 675

Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
164 Det er meget vigtigt i Garveriet, at Udblød- ningen af den raa Hud gaar regelret for sig. Naar man har tørret en raa Hud, blive dens Æggehvidestoffer ofte meget tungt opløselige, og skal man senere ikke blot udvande, men ogsaa udbløde den raa Hud, saa kan dette ikke altid ske i koldt Vand. Undertiden kan Huden udblødes i varmt Vand, der holder en Tem- peratur af c. 30° R., men er dette ikke tilstræk- keligt, maa man anvende Stoffer, der virke mere opløsende paa Æggehvide, end Vand. Det er bekiendt, at Alkalier og alkaliske Jord- arter opløse saavcl ikke coaguleret som coagu- leret Æggehvide. Af disse Stoffer virker K a 1- ken bedst, og vi skulle senere omtale den nærmere. Vil man opnaa en kraftig Virkning uden at benytte Kalk, da maa man anvende de under Alkalierne henhørende Ammoniak — Kali- og Natr onforbindelser. Enhver Garver ved, at en Raahud, der er svær at udbløde, lettere udblødes i Bl od vand, det vil sige Vand, hvori friske Slagtehuder ere bievne udblødte. I dette Vand ere de blodige Rester af Huderne raadnede, og der er altsaa i Vandet dannet Produkter af en raaden Gj æring. Ved* Forraadnelse forstaa vi i snævrere For- stand den selvstændige, frivillige Spaltning af organiske Legemer, foranlediget af Vand, og under ringe Luftadgang. Det er egentlig talt kun faa Legemer, der ere i Stand til at raadne, men de findes overalt. Til disse Stoffer høre frem for alt Kvælstof- og Svovlforbindelserne i Dyreriget, særligt Proteinforbindelserne. Kvæl- stoffet er’ det mest indifferente af alle Stoffer; det Grundstof, hvortil det har den største Affi- nitet, er Brinten. Naar en Kvælstofforbindelse