Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
Det er meget vigtigt i Garveriet, at Udblød-
ningen af den raa Hud gaar regelret for sig.
Naar man har tørret en raa Hud, blive dens
Æggehvidestoffer ofte meget tungt opløselige,
og skal man senere ikke blot udvande, men
ogsaa udbløde den raa Hud, saa kan dette ikke
altid ske i koldt Vand. Undertiden kan Huden
udblødes i varmt Vand, der holder en Tem-
peratur af c. 30° R., men er dette ikke tilstræk-
keligt, maa man anvende Stoffer, der virke mere
opløsende paa Æggehvide, end Vand. Det er
bekiendt, at Alkalier og alkaliske Jord-
arter opløse saavcl ikke coaguleret som coagu-
leret Æggehvide. Af disse Stoffer virker K a 1-
ken bedst, og vi skulle senere omtale den
nærmere.
Vil man opnaa en kraftig Virkning uden at
benytte Kalk, da maa man anvende de under
Alkalierne henhørende Ammoniak — Kali-
og Natr onforbindelser.
Enhver Garver ved, at en Raahud, der er
svær at udbløde, lettere udblødes i Bl od vand,
det vil sige Vand, hvori friske Slagtehuder ere
bievne udblødte. I dette Vand ere de blodige
Rester af Huderne raadnede, og der er altsaa i
Vandet dannet Produkter af en raaden
Gj æring.
Ved* Forraadnelse forstaa vi i snævrere For-
stand den selvstændige, frivillige Spaltning af
organiske Legemer, foranlediget af Vand, og
under ringe Luftadgang. Det er egentlig talt
kun faa Legemer, der ere i Stand til at raadne,
men de findes overalt. Til disse Stoffer høre
frem for alt Kvælstof- og Svovlforbindelserne i
Dyreriget, særligt Proteinforbindelserne. Kvæl-
stoffet er’ det mest indifferente af alle Stoffer;
det Grundstof, hvortil det har den største Affi-
nitet, er Brinten. Naar en Kvælstofforbindelse