Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
hvorfra det øvrige, ligesom Træet fra sin Rod,
spirer op og faar Næring, ligger indenfor den
yderste Del af Huden. Det gjælder altsaa for
Garveren om at gjøre Huden blød, saa at den
lettere kan løsnes, naar man skal trække Haarene
ud. Dette gjør han enten ved at vande den ud
i koldt rent Vand, eller for tørrede Huders Ved-
kommende, ved at sætte Stoffer, som Ammoniak-
salteforbindelser, fortyndet Kali og Natronlud,
til dette.
De forskjellige Methoder til at tage Haarene
af Huden afhænge af, om Huden skal bruges til
Saalelæder eller til Overlæder.
Ved Fabrikationen af Saalelæderet
bliver Fluden, naar man skal bortfjerne
Haarene, underkastet en raadden Gjæ-
ring, medens man lader den til Over-
læder bestemte r aa Hud und er ga a en
Indvirkning af Kalkhydrat.
Hertil maa bemærkes, at hvis Huden, som
er bestemt til Overlæder, af tekniske Grunde
bliver berøvet sine Haar eller sin Uld ved andre
Midler end ved Indvirkning med Kalkhydrat, saa
maa den dog altid til Slutning undergaa en
Kalkning, for fuldstændig at fjerne Grundhaarene,
og bortfjerne noget af Æggehvidestofferne og i
Særdeleshed Fedtet. Denne sidste Proces er den
egentlig afgjørende, saa at den saaledes behand-
lede raa Hud henhører til Klassen, betegnet ved
Navnet «Overlæder».
a. Den til Saalelæder bestemte raa
Hud bliver, før Haarene blive tagne af,
underkastet en raadden Gjæring, hvilket
i Praxis for det meste gaar for sig ved den saa-
kaldte Smutten. Garveren bringer den fuldstæn-
dig rent udvaskede raa Hud ned i et lukket Rum,
hvor den lidt efter lidt opnaar en højere Grad
af raadden Gjæring. Æggehviden i de Celleele-