Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

12 tørret, saa har man gjort alt, hvad man for Øieblikket kan gjøre, for at holde Huden sund-, den er nu en tørret, raa Hud. Men I emperatur- forhold kunne ofte bringe denne kunstige Byg- ning i Fare, og Følgerne af en daarlig Tørring- ere kun altfor godt bekjendte for Garveren. Før vi gaa videre, maa vi endnu engang erindre Læseren om den Sætning, at alle For- andringer, som foregaar med Dyrets Hud, under dens Bearbeidning, for at forandre den til brug- bart Læder, grunde sig paa Forhold vedrørende dens Æggehvidestoffer, dens limgivende Substans og dens grove Traadnæt af indifferent Væv. Men selve Forandringerne støtte sig dels paa kemiske, dels paa fysiske Processer. Følge vi Hudens Behandling dertil, hvor den som rengjort og afhaaret kan begynde den Proces at omdannes til Læder, saa finde vi over- alt som det første og vigtigste Moment en Ind- virkning paa dens Æggehvidestoffer. Det første, som Garveren foretager med sin raa Hud, er, at han udbløder den i rent, klart og koldt Vand. Beskaffenheden afVandet, hvormed Garveren arbejder, er og bliver stedse en vigtig Faktor i hans Kunst. Koldt, næsten kemisk rent Vand, der udspringer fra næsten uopløselig Klippe, eller fra ren Kisel, og som indeholder saa lidt som muligt Salt eller Luftarter, er det mest skikkede til Garvning. Pivis der er Mineralsalte, Kalk, Gips eller Chlorcalium i Vandet, er det meget skadeligt for Garveprocessen. Er den raa Hud ved Skylning eller Op- blødning i dette Vand befriet fra Smuds og Blod, saa skrider Garveren videre til det næste Stadium, nemlig Aftagningen af Haarene. Haarsækken, den nederste Del af Haaret,