Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

11 værende Æggehvide, selv om den bliver behandlet med de mest fortræffelige Reagenser til Paavis- ning af dette, nemlig Kvægsølvclorid og salpetersurt Kvægsølvilte. Wagner skriver i sin Kemi, at Æggehviden bliver gjort uopløselig ved de fleste Syrer, men opløser sig i Alkalier. Ganske anderledes forholder det sig med Bindevævets limgivende Masse. Liebig omtaler, at Limen ikke er opløselig i Alkohol, ‘Æther og Alun. Knapp roser som et udmærket godt gar- vende Stof: Jernsalte, men omtaler, at° de ikke opløse Limen. Syrer derimod (især Svovlsyre og Salpetersyre) opløse Limen. Vi har altsaa heraf set, hvad der er af stor Interesse for Gar- vet en, at Syrerne opløse Limen, men ikke Æggehviden, Alkalierne Ægge- hviden, men ikke Limen. Vi har endnu kun tilbage at omtale den i Huden forekommende Fedtmasse. Denne, der, som ovenfor berørt, ikke er af nogen Vigtighed for Garveren, om den end er af stor Vigtighed for Dyrets Hud, bliver borttaget fra Huden ved der- til egnede Apparater. Til de Betragtninger, som vi har viet den raa Huds Bygningsmaade, knytter sig umiddel- bart det Spørgsmaal: «Hvad foregaar der med Huden, naar den, tagen af Dyrets Legeme, til- træder sin Vei til Garveriet». Det er sjeldent, at Huden bliver afleveret «grøn» (d.e. frisk aftrukken af Dyret) i Garverens Hænder. Huder, som ikke strax kunne blive bearbeidede, maa paa en eller anden Maade be- skyttes mod Fordærvelse; thi et Legeme, der er saa rigt paa Æggehvide, som Huden, er natur- ligvis meget tilbøieligt til at forraadne. Bliver en Hud, saasnart den er flaat af Dyret, strax