Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
nogle til Gruppen af Myresyrer henhørende
Eddikesyrer, som Middel til at opbløde Hudens
Muskler og Bindevæv, og man har fundet, at den
med disse saa nær beslægtede Smørsyre gjør
dette i endnu stærkere Grad. Knapp siger i sin
Technologi, at Forvandlingen af de limgivende
Substanser gaar lettere og raskere for sig i syret
Vand end i rent Vand, men bedst i concentreret
Eddikesyre.
Vi har forhen i Særdeleshed gjort opmærk-
som paa, at i de forskjellige Dannelser af den
dyriske Hud forekomme Æggehvidestofferne
sammen med den limgivende Substans. I kemisk
Henseende staa disse derimod hinanden meget
fjernt.
Moleschott lærer os i sin Fysiologi om
Næringsmidlerne rigtig at kjende Forskjellen
mellem disse to Stoffer. Han siger os bl. a., at
Æggehvidestoffet ved en Temperatur paa 60—70°,
eller ved Tilsætning af en Syre (NB. ikke Fos-
forsyre eller Eddikesyre), lader sig fælde med
Alkohol, Æther og Galæbleopløsning. Som sær-
deles interessant fremhæver han endvidere, at
Æggehvidestoffet lader sig opløse i temmelig
stor Mængde i en Saltopløsning, ja endogsaa i
kulsure Alkalier. Endnu stærkere Virkning har
Klornatrium. Rollett har i Undersøgelserne over
Strukturen af Bindevævet paavist, at de i Binde-
vævsmassen indeholdte Æggehvidestoffer ved
længere Hen liggen i Kalk- eller Barytvand,
under voldsom Opsvulmen, lidt efter lidt
blive opløste og trukne væk fra Huden,
og det er en Kjendsgjerning, at man ved
fortsat Bearbeidning med Kalkvand kan skaffe
sig et Hudpræparat, som ved Kogen med Vand
giver Lim, saa at altsaa Bindevævet saavel som
den limgivende Substans er bleven uforandret,
men som derimod ikke viser Spor af tilstede-