Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

169 Garveren benytter Kogsalt, maa han fremfor alt ikke spare, han maa anvende Saltet rigeligt, og saa vidt muligt i ren Tilstand; han kan da altid være sikker paa et godt Resultat. I Praxis har man længe benyttet Kogsaltet, og overalt, hvor man kan faa dette billigt og i temmelig ren Tilstand, benytter man det til at bevare friske Slagtehuder til et senere Forbrug. Skulle de friske Huder tilføres Markedet i sam- menfoldet Form, da maa Saltningen af Huderne gjennemføres hurtigt, og man maa passe paa, at Saltet omgiver den vaade Hud som kornet Salt og ikke som Saltlage, thi kun det kornede Salt udtørrer lindens Vandindhold, og beskytter dens Æggehvide uden at udtrække den. Raa Huder, der have ligget længe i gammel Saltlage før den egentlige Saltning, Salthuder med lange vaade Vinterhaar og Huder, der ere pakkede vaade ind, saaledes at Saltet er smeltet, ere i Besiddelse af mindre gode Egenskaber. Da Virkningen har været altfor varig, er Æggehviden bleven altfor udblødt, og derved udtrukken af Huden; det første Grundlag for Fabrikationen af et godt Læder er gaaet tabt, og det færdige Fabrikat er daarligt smuttet, Huden svulmer ikke op i «Farverne», den faar et magert Udseende, og en daarlig Tilvæxt i Vægt. Et Forsøg, som oplyser dette, kan man an- stille med den saa ofte omtalte Fiskeblære. Man sænker den, stramt tilbunden, ned i en svag Kog- saltopløsning; og man vil da se, at Blærens Ind- hold snart svinder ind, idet Æggehviden føres ud i Saltopløsningen. Efter nogen Tids Forløb øde- lægges Æggehviden fuldstændig. Rent Kogsalt er vel det bedste, som Garveren kan benytte, men Saltet maa dog først undergaa en Dcnaturisering. Vi staa altsaa nu overfor det Spørgsmaal, om der existerer Stoffer,