Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
185
Saltlage. Det er her igjen Hudens Æggehvide-
stoffer, der ved deres raadne Gjæring bevirke Af-
haaringen. Æggehvide, der er opløst i Huden
af Kogsalt, og som derpaa svømmer ud i Væsken
og fordeler sig deri, er meget tilbøjelig til at
raadne. Der opstaar herved Ammoniakforbin
delser, der bevirke, at Haarene løsnes.
De æggehvideagtige Stoffer, vi have omtalt,
findes ikke alene i Dyreriget, men ogsaa i Plante-
riget. De kaldes Protein legemer, og findes i de
dyriske Traade (Fibriner), i de planteagtige Traade,
i Legumin, i Albumin o. s. v. Deres kemiske
Egenskaber ere følgende: i° de fældes i en eddi-
kesur Opløsning af Blodludsalt, 2° koncentreret
Saltsyre farver dem blaa ved jævn Varme og
under Tilgang af atmosfærisk Luft og 30 koncen-
treret Safpetersyre farver dem citrongule, men
hertil fordres Opvartning.
Ifølge Strecker bestaar Proteinen af
i Æggehvide i Fibrin i Casein
Kulstof 54,0 534 54,6
Brint 74 6,9 74
Kvælstof 15,6 144 15,8
Ilt 21,8 25,2 21,8
Svovl i,5 o,7 0,7
100,0 100,0 100,0
Vi finde Blod-Albumin og Plante-Albumin i
lige høj Grad i Stand til at gjære, og lige til-
bøjelige til frivillig Sønderdeling. Kommer et
Legeme, der er angrebet af Forraadnelse, i For-
bindelse med et andet, der endnu ikke er an-
grebet, vil det sidste ofte sønderdeles. Derved
undergaar det første en Gjæring, og senere en
Forraadnelse.
Skal derfor en Hud afhaares ved cn raaden
Gjæring, uden at Svedeprocessen anvendes, saa maa