ForsideBøgerLæderets Fysiske og Kemis…ens Indvirkning på Samme

Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Forfatter: J. C. H. Lietzmann

År: 1882

Forlag: L. A. Jørgensen

Sted: København

Sider: 309

UDK: 675

Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
185 Saltlage. Det er her igjen Hudens Æggehvide- stoffer, der ved deres raadne Gjæring bevirke Af- haaringen. Æggehvide, der er opløst i Huden af Kogsalt, og som derpaa svømmer ud i Væsken og fordeler sig deri, er meget tilbøjelig til at raadne. Der opstaar herved Ammoniakforbin delser, der bevirke, at Haarene løsnes. De æggehvideagtige Stoffer, vi have omtalt, findes ikke alene i Dyreriget, men ogsaa i Plante- riget. De kaldes Protein legemer, og findes i de dyriske Traade (Fibriner), i de planteagtige Traade, i Legumin, i Albumin o. s. v. Deres kemiske Egenskaber ere følgende: i° de fældes i en eddi- kesur Opløsning af Blodludsalt, 2° koncentreret Saltsyre farver dem blaa ved jævn Varme og under Tilgang af atmosfærisk Luft og 30 koncen- treret Safpetersyre farver dem citrongule, men hertil fordres Opvartning. Ifølge Strecker bestaar Proteinen af i Æggehvide i Fibrin i Casein Kulstof 54,0 534 54,6 Brint 74 6,9 74 Kvælstof 15,6 144 15,8 Ilt 21,8 25,2 21,8 Svovl i,5 o,7 0,7 100,0 100,0 100,0 Vi finde Blod-Albumin og Plante-Albumin i lige høj Grad i Stand til at gjære, og lige til- bøjelige til frivillig Sønderdeling. Kommer et Legeme, der er angrebet af Forraadnelse, i For- bindelse med et andet, der endnu ikke er an- grebet, vil det sidste ofte sønderdeles. Derved undergaar det første en Gjæring, og senere en Forraadnelse. Skal derfor en Hud afhaares ved cn raaden Gjæring, uden at Svedeprocessen anvendes, saa maa