Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
man lægge den ned i en Væske, der enten er angre-
bet af Gjæring, eller som bærer Spirerne til en
saadan i sig og som altsaa senere hen undergaar
en raaden Gjæiing. Til disse Væsker høre for
Exempel sur Mælk, gjærende Melklister o. s. v.
I disse Væsker dannes der først vegetabilske
Syrer, der, som bekjendt, ikke ere Forraadnelses-
produkter, men Produkter af en Gjæring. Til
disse Syrer, hore Myresyre, Eddikesyre og Propi-
onsyre; de opløse Æggehviden og bringe den
derved ud i Væsken. Der indtræder nu en fri-
villig Sønderdeling o: Forraadnelse i Æggehviden,
og herved løsnes Haarene i deres Sæde.
Skulde Forraadnelsen blive altfor stærk, be-
høver man blot at sætte nogle Haandfulde Kog-
salt til; Forraadnelsen vil da strax hemmes.
Af de Syrer, der findes i Væsken, vil for-
nemlig Eddikesyren gaa i Forbindelse med Kog-
saltets Natron; den friblivende Klorbrintesyre
(Saltsyre) vil kaste sig over Æggehviden og hin-
dre dens videre Sønderdeling.
Naar Steppebeboeren lægger sine Huder i
en Mødding, er det altsaa fuldstændig empirisk,
at han benytter de raadnende Proteinlegemer og
deres Forraadnelsesprodukter til at løsne Haarene
i deres Sæde. Det er ham ligegyldigt, hvor høj
en Forraadnelsesgrad, der opnaas, thi ikke sjel-
dent skal hele Epidermis aftages tilligemed
Haarene.
I første Del af denne Afhandling have vi
omtalt, at en Hud, der er bestemt tilSaa-
lelæder, og som er afhaaret ved en raa-
den Gjæring, før den egentlige Garve-