Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

187 proces maa undergaa en Svelning. Huden svelles ved at nedlægges i Væsker, der forberede den til den egentlige Garveproces. Ved Svel- ningen skal ikke alene Albuminaterne, men ogsaa den limgivende Substans gjøres i Stand til at indgaa en kemisk Forbindelse med Garvesyren. Vi have endvidere omtalt, at disse Væsker ere Garvevæsker, hvori der tidligere er garvet Huder, og hvor de tannin- og proteinholdigr Vegeta- bilier ere gaaede i Gjæring. Det er netop de gjærcnde Proteinlegemer, der fremkalde den Virk- ning, vi tilsigte. Deter bekjendt, at Kulstof og Protein, i For- bindelse med enkelte andre Stoffer, danne de vig- tigste Bestanddele i Planteverdenen. De lejre sig enten som kvælstofifrie eller som kvælstofholdige Forbindelser i Planterne. Af de kvælstofifrie For- bindelser er Cellestof, Sukker, Gummi, Stivelse- mel, bedt og Vox, af de kvælstofholdige Ægge- hvide, Trevlestof og Ostestof de vigtigste. I alle Dele af Planten findes den for Garveren saa vig- tige Garvesyre. Garvestofifet ligner i mange Hen- seender det Stivelsemel, der findes i Egetræ; det er opløseligt |i koldt Vand og farves mørkeblaat af Jernsalte. Det hører, ligesom Stivelse og Inulin, til de Reservestoffer, der dannes om Efter- aaret, som om Vinteren ligge afleire i fast Form i Marv- og Barkcellen og som om Foraaret op- løses i den opstigende Plantesaft. Skud, Blade, Blomster, stamme fra disse Reservestoffer, lige som Kartofifelplanten stammer fra Reservestoffet i Knolden, og ligesom Kyllingen stammer fra Blommen i Ægget. Er Planten ung, er dens Ernæring kraftig, og er det Sted gunstigt, hvor den har slaaet Rødder, da ville de færreste Lag være hentørrede, og da vil den lettest være i Stand til at gjære.