Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OT
hingsprocessen, formindsket ved, at den blive?
skyllet i rent, koldt Vand, og Garveren har nu
intet andet at gjøre, end at tage Haarene ud
af deres opløste Sæde ved et eller andet meka-
nisk Værktøj.
b. Den til Overlæder bestemte raa
Hud bliver underkastet en Indvirkning
af Kalkhydrat, for at Haarene kunne af-
tages.
Herved skal ikke alene Haarkarnættets
Sæde gjøres løsere, men Cellevæggene i det In-
dre af Huden skulle ogsaa løsnes mere eller min-
dre fra hinanden, og saaledes gjøre hele Huden
smidigere.
Men betjener sig hertil fortrinsvis af «Kalk-
mælk», og lægger Huden deri. Under voldsom
Svellen opløses Æggehviden i Huden lidt
efter lidt, hvorved Haarsækkene taber deres faste
Sæde, og Haarene med kun liden Besvær kan
tages af Huden.
For at moderere Virkningen af den heftige
Opsvulmen paa Æggehvidelegemerne, og den
deraf nødvendig følgende Pressen fra hinanden
af de indre Huddannelser, bliver Huden, som skal
kalkes, først lagt i den saakaldte dovne (raadne)
Kalk. Dette er en Kalkopløsning, i hvilken der
før har ligget Huder;- den har altsaa ved Op-
tagelse af Produkter fra den raadne Gjæring
vunden i opløsende Kraft paa Æggehvidestofferne,
men herved betydeligt mistet Evnen til at
lade Huden svulme op. Saaledes er denne
Kalkopløsning fortræffeligt egnet til, at løse
Haarkarnættets Sæde i Huden, uden herved at
gjøre denne «prall» (spændt).
Benytter man, for at borttage Haarene «op-
varmet Kalkvand» saa løse Haarene sig, uden at
der derfor indtræffer en Spænding i Huden.
Grunden hertil er følgende: Æggehvidestofferne,