Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

16 som opløse sig stærkt under Indflydelse af det varme Kalkvand, føres i større Mængde fra Hu- den, end den vandrige Kalk kan trænge ind-, og saaledet gaar Momentet for Opsvulmen tabt for Huden. Ved Hudens Kalkning gjennemtrænger Kalk- hydratet hele Huden, og Garveren maa vel give Agt paa, at Huden ikke altfor længe udsættes for dets ødelæggende Virkning; de skadelige Følger, som herved blive hidførte, betegner man med Udtrykket « Forkalkning». Æggehviden bliver derved i store Masser trukket ud af Huden, imellem Cellevæggene opstaa der Aabninger, og den indre Bygning af det færdigt garvede Læder viser den saakaldte «svampede og løse Bygning», som er Kjendemærke paa de forkalkede Varer. Skulde, under Hudens Kalkning, dennesÆgge- hvidestoffer blive heftigt opblødte eller angrebne, saa har Garveren ogsaa her Midler, hvormed han kan afvende dette, idet han kan give Kalkmæl- ken en Tilsætning af forskjellige Stoffer, der, saasom flere Kali og Natronforbindelser, virke opløsende paa Æggehviden og fremskynde den- nes Ødelæggelse. Indtræder omvendt det Tilfælde, at Hudens Albuminater ere for lidt angrebne, naar Haarene skal trækkes af denne, saa betjener Garverne sig af den saakaldte « Grønkalk», eller af en Blan- ding af Auripigment (en Forbindelse af Arsenik og Svovl) og Ætsekalk. I alle Tilfælde er her den «dobbelte Svovlingsgrad» hos Kalken det virksomme Moment til at ødelægge Haarene i Huden. Ved Uldskind, hvor det kommer an paa, at beholde Ulden ubeskadiget til teknisk Brug, bliver Skindet paa Kjødsiden bestrøget med en af de ovenfornævnte Forbindelser af Kalk, eller med Ætsekalk alene og saa rullet sammen, saa