Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Tillæg til „ISTordisk Garvertidende" Nr. 2. 17 saa at Ulden bliver skaanet for de kemiske Ind- virkninger. I begge Tilfælde trænger Kalken fra Kjødsiden ind til Haarrødderne. Vi have nu set, at en raadden Gjæring frembringer en fast, kom- pakt og stiv Masse, Saalelæderet, og en Indvirk- ning af Kalkhydrat en løsere, smidigere Masse, Overlæderet. . I den store Kjæde af Processer, som Huden har at gjennemgaa fra raa til garvet, er her Stedet, hvor de to Led af Læderfabrika- tionen først skille sig. Det gjælder frem for alt om, at give Saalelæderet Fasthed, en vis Grad af Stivhed, og det kommer, theoretisk talt, hoved- sagelig an paa, at beholde alle den raa Huds enkelte Huddannelser saa meget som muligt. Ganske anderledes forholder det sig med de forskjellige Sorter Overlæder. Disse vil man give en vis Grad af Bøjelighed, Elasticitet og Smidig- hed. For at opnaa dette, er det nødvendigt, paa ingen Maade at hemme Bevægeligheden i den indre Hudorganisme; tværtimod maa man ved enkelte Overlæder-Sorter specielt gaa ud paa, at forhøje Strækkeligheden af Hud vævet. Sammenligne vi det ydre Udseende af en smuttet Hud med en kalket, saa finde vi, at Stoffet ved den sidste, i Modsætning til den første Fremgangsmaade, bliver opsvulmet og spændt; Grunden til det forskjellige Udseende ligger i, at Æggehviden i de kalkede Skind opløser sig i Kalkvandet og presser Cellevæggene fra hinanden, saa at hele det indre Leje af Huddannelserne forandrer sig, og giver Huden det Præg, som er et Særkjende for de kalkede Huder. Ganske anderledes forholder det sig med det smuttede raa Læder. Her bliver Ægge- hviden ogsaa berørt af den raadne Gjærings- proces, men alligevel ikke, som ved Anvendelsen af Kalk, trukken ud af Huden. Der bliver for 2