Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

cc r—- det andet ikke tilført Huden nogen Vandmængde, saa at den kan svulme op. For det tredie blive de enkelte Huddannelser ikke forskudte i deres Leje, saa at der ikke finder nogen Spænding Sted'; alt dette har til Aarsag, at Huden faar et sluttet, glat og klæbrigt Udseende. Af det ovenfor anførte har vi set, at det er Æggehviden, der spiller en stor Rolle ved Hudens Overgang til Læder. Er Æggehviden ikke mere i sin naturlige Tilstand, saa kan de forskjellige Afhaaringsprocesser ikke rigtig gaa for sig. Praxis overtyder os om Rigtigheden af dette. Raa Huder, der have taget Varme i Saltet og ere bievne steppede, lade sig enten slet ikke, eller ogsaa kun med stor Fare for Huden, kalke eller smutte. Salthuder, som enten ere for lidt eller for meget udvandede, ere heller ikke heldige. I det første Tilfælde, fordi at Saltdelene beskytte Æggehvidestofferne i Huden mod Raaddenskab, i det andet, fordi at Æggehvidestofferne, naar de have ligget for længe i Vand, paa enMaade ere afkræftede. Skind, i hvilke Æggehviden har lidt ved en raadden Gjæring, miste vel Haa- rene, men svulme, naar de ere bragte i Kalk- hydrat kun ufuldkomment op, og afgive, naar de have ligget nogen Tid deri, et svampet, i Tex- turen aldeles løst Læder. Æggehviden var i det sidste Tilfælde kommen i en saadan Tilstand, at det hurtigt førtes til Kalkvandet og derved bleve Cellevæggene berøvede det Stof, der kittede dem til hinanden. Følge vi nu Sagens Gang videre, saa se vi, at en uregelret smuttet Hud, i dens fuldstændig bløde, fra Smuds og Haar befriede Tilstand, kun har nødig, paany at optage Vand, for at være vel forberedt til, at Fedtlaget kan afskjæres. Naar en saadan Hud bliver bragt i friskt, koldt Vand, begynder den strax at svulme op.