Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

fro Saalelædergarveren maa have en hel Række Barkkar, naar han vil give Huden en pas- sende Fyldighed og Fasthed. Han begyn- der derfor med at lægge Huden i den Barklud, der har. været mest benyttet og som altsaa er svagest i sine Virkninger. Med bestemte Mel- lemrum lægger han nu Huden i mindre benyt- tet, altsaa stærkere Bark, og naar paa denne Maade tilsidst til en for denne Hud særlig til- beredt Bark. En lille Tilsætning af frisk malet tanin- og proteinholdigt Plantestof tjener som Næring for disse Barkopløsninger og opvækker Gjæringer i dem paany. Derved, at den til Garvning bestemte Hud med kortere eller læn- gere Tids Mellemrum bliver skudt et Trin frem i denne »Farverække«, og at man lige saa ofte fra Ny anstiller en frisk Farve i Karret, dannes der af de kraftigste til Slutning de sletteste og mest ildelugtende Farver, de saakaldte »Stinkfar- ver«. I disse Stinkfarver er, paa Grund af at Huderne ere gaaede igjennem dem, det deri væ- rende Indhold, saavel som andre under Garve- processen henhørende Plantesyrer af Mælk- og Myresyregruppen, saa fuldstændigt opsugede, at der ikke er Spor tilbage af dem. Istedetfor disse, og i samme Forhold som de aftager, dan- ner der sig Ammoniaksalte i disse Stinkfarver som Produkter af den raadne Gjæring. Saaledes maa de Væsker være beskafne, i hvilke den til Saalelæder bestemte Hud først skal bevæge sig. Hudens Overgang mellem de for- skjellige Vædsker maa være meget langsom, thi det er nødvendigt at give Plantesyrerne Tid til at uddanne sig forskjelligt under Svelnings- processen, og saaledes under vexlende Forhold at udøve deres Virkning paa Æggehviden og paa den limgivende Substans, Selvfølgelig for-