Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

1O blive i Begyndelsen de fastere Bindevævsmasser uberørte, medens Ammoniaksaltene strax udøve en kraftig, opløsende Indflydelse paa Æggehvide- stofferne. Varede denne Virkning altfor længe, saa maatte Huden ubetinget gaa til Grunde. Virkningen af Æggehvidelegemernes Ud- blødning og af Celleelementernes Riven fra hin- anden kan vi rigtig betragte, naar en tørret, be- hørig udvasket og udblødt Hud bringes i disse Stinkfarver. Dens Ydre bliver glat, Æggehvidelegemerne, som træde ud af Huden, gjør den klæbrig-, Nar- ven viser tydeligt de klare Striber af de fra hin- anden pressede indre Huddannelser. Salthuder maa ikke bringes i saadtnne Stink- farver, da de derved uundgaaelig fordærves, de vil nemlig hurtig miste deres af Saltet allerede noget opløste Æggehvidelegemer. Narvskørhed vilde være den første Følge heraf, og Narven vil, skrabet hos Skomageren, antage'en forhadt mørk Farve. Ammoniaksalte danne i Saalelæder, der bli- ver bearbejdet om Sommeren, nogle kjerneløse, kraterformige, smaa Aabninger, som, omgivne af en mørk Rand, ere synlige paa Narven. Som- merpletter kalder man disse Steder, hvor Ægge- hviden er bleven ødelagt altfor dybt ind i Rete malpighii-Hinden. De til Saalelæder bestemte Huder maa me- get hurtig føres ud af disse Stinkfarver og ind i andre Opløsninger, som indeholde meget faa Procenter Garvesyre. Dette hæmmer den øde- læggende Virkning af Ammoniaksaltene. Istedetfor disse træde i de bedre Opløsnin- ger mere og mere de Plantesyrer, som danne sig først under Garveprocessen Mælk- og Smør- syre virke nu paa Huden og ophæve en videre Ødelæggelse af de i Huden lejrede Æggehvide--